Side:Sanskrit og Oldnorsk.djvu/19

Oldn.				Sanskr.
Rod. gef (af gifa, give)				शम्, s̓am, at berolige.[1]
Imperf.				Præt. redupl.
Sing.	1	Pers	gaf	शशाम,	s̓as̓âma.
	2	—	gaft	शशम्थ,	s̓as̓amt῾a.
	3	—	gaf	शशाम,	s̓as̓âma.
Plur.	1	—	gáfum	शेमिम,	s̓êmima.
	2	—	gáfut	शेम,	s̓êma.
	3	—	gáfu	शेमुस्,	s̓êmus.
Rod. grip (gripa, gribe)				मिल्,	mil, at blande.
Imperf.				Præt redupl.
Sing.	1	Pers	greip	मिमेल,	mimêla.
	2	—	greipt	मिमेल्थ,	mimêlt῾a.
	3	—	greip	मिमेल,	mimêla.
Plur.	1	—	gripum	मिमिलिन,	mimilina.
	2	—	griput	मिमिल,	mimila.
	3	—	gripu	मिमिलुस्,	mimilus.
Rod. skyt (skjota, skyde)				गुप्,	gup, skjule
Imperf.				Præt. redupl.
Sing.	1	Pers.	skaut	जुगोप,	ǵugôpa.
	2	—	skaautat	जुगोप्थ,	ǵugôpt῾a.
	3	—	skaut	जुगोप,	ǵugôpa.
Plur.	1	—	skutum	जुगुपिम,	ǵugupima.
	2	—	skutuð	जुगुप,	ǵugupa.
	3	—	skutu	जुगुपुस्,	ǵugupus

Uagtet nu denne Form for det oldn. Imperf., som ovennævnt, maa ansees for den ældste, er der dog nogen Tvivl om, at jo ogsaa den anden, paa -ða ell. ði, gaaer saa høit op i Tiden, at den har fulgt vore Fædre paa deres Udvandring fra deres oprindelige Fædreneland i Asien; thi den gjenfindes ikke alene i det Gothiske, men endog i et Par nyere indiske Dialecter. I Hindi, den Dialect, som i

Middelalderen var herskende i Nordindien, forekommer था, t῾â, i Sing og थे, t῾ê

1. Det korte a i Sanskr. svarer ikke alene til samme Vocal i Oldn. men meget ofte ogsaa til andre korte Vocaler.