Heraf kan nu den Slutning uddrages, at naar to Ord i beslægtede Sprog ere
hinanden lige i Betydning og Form, paa en Halvvocal eller Nasal i Ordets Indre
nær, børr denne Omstændighed ikke ansees for nogen Hindring i at ansee dem for
identiske. Ifølge heraf anseer jeg saaledes Ord som følgende for identiske:
| शोक, | s̓ôka = sorg, Sorg. |
| ओख, | ôk῾ = orka, aarke, formaae. |
| तंज्, | taṅǵ = þrengia, trænge. |
| भुज्, | b῾uǵ = bruka, bruge. |
| षुब्र, | s̔ubra = silfr, Sølv. |
| रेक्, | rêk = rengia, kalde i Tvivl. |
| युध्, | jud῾ = guðr, et Feltalag. |
| कर्ण, | karṇ = qvarna, gjøre Hul i en Ting. |
| कण, | kaṇ = qveina, jamre sig. |
Ligesom i de anførte Exempler Halvvocalen i Oldn., saaledes findes den ogsaa udeladt i dette Sprog, uagtet den findes i Sanskrit, f. Ex.:
| अंच्, | aṅć = æskia, fordre. |
| लिङ्ग, | linga = klikkr, en Plet. |
Halvvocalerne ombyttes ogsaa indbyrdes, deels i samme Sprog, deels ved Overgangen fra det ene til det andet, f. Ex. प्युष्, pjus̔ = प्रुष्, prus̔ = प्लुष्, plus̔ = ब्युष्, bjus̔ = blossa, blusse.
Da Halvvocalerne og Nasalerne derhos jævnligen bruges som Rodbogstaver, maae de ikke altid ansees for blot euphoniske i ethvert Tilfælde, hvor de i Begyndelsen af Ord følge umiddelbart efter en fastere Consonant. Der gives nemlig Ord, hvori den Consonant, der gaaer foran Halvvocalen, har en tilfældig Tilværelse, idet den snart bliver staaende, snart bortfalder. Dette gjælder fornemmelig k, g, og h. Exempler være, af Oldnorsk: nog = gnog, nok; naga = gnaga, gnave; hlak, Mangel, hvoraf laklega, daarligt; hlutr = lutr, en Ting; hreka = reka, forjage. Denne Vaklen i Sprogbrugen har forplantet sig til vore Dage saaledes, at forskjellige Dialecter have vedtaget at bruge eller ikke bruge det første Bogstav i saadanne Ord. I Norge findes saaledes den thelemarkiske Dialect, hvor k ofte bortfalder foran Bogstaver n, f. Ex. nif for knif, Kniv; na for kna, Knæ. Ligesaa udtalen, som bekjendt, i Engelsk ikke k foran n i Ordets Begyndelse.
Exempler af Sanskrit være: क्लप्, klap = ह्लप्, hlap = लप्, lap, loqui; क्वण् kvaṇ = वण्, vaṇ, sonare; ब्राज्, brâǵ = राज्, râǵ, fulgere. Naar man altsaa vil
