bruges ह.[1] Af Rødder, endende paa ह, komme ogsaa Participia og Nomina, endende ढ, ढा og ढि, f. Ex. रूढि rûḍ῾i, Grøde, af रूह्, ruh, at groe; दृढ, dṛḍ῾a, adj. megen, af दृह्, dṛh, at tiltage; माढि, mâḍ῾i, en Løvknap, af मह्, mah, at groe, लीढ, lîḍ῾a, slikket, at लिह्, lih, at slikke &c. Naar nu sees hen til, at i Sanskrit andre Rødder af samme Endelse danne Derivata, hvor ह gaaer over til ग, g, f. Ex. दह्, dah, at brænde; perf. part. दग्धा, dagd῾â, dik, at smøre; p. p. दिग्धा, digd῾â, og derhos bemærker, at Verba, hvos Rod ender paa en Vocal med Accent eller en Dipthong, i Oldnorsk ligeledes i mange Former indskyde g foran Formendelsen, f. Ex. af slæ (inf. slá) slaae, perf. part. slegit; hlæ (inf. hlæja) lee, p. p. hlegit, subst. hlægi, o. s. v., saa bliver Slægtskabet mellem deslige Verba i begge Sprog end mere paafaldende.[2]
Disse fortjene Opmærksomhed, forsaavidt de i Ordenes Indre, i Forening med Vocaler, indtage en Stilling som er gandske analog med Diphthongernes, idet de snart vise sig som euphoniske, snart bruges som Distinctionsmidler ved Flexion og Derivation.
Ligesom der gives adskillige Ord, der skrives snart med enkelt Vocal, snart med Diphthong, uden at man kan opdage nogen Nuance i Begrebet, saaledes forekomme ogsaa fote Ord, der deels i samme Sprog, deels i to beslægtede snart skrives med en Halvvocal eller Nasal i Forbindelse med Rodvocalen, snart uden. I saadanne Tilfælde tør man vel ansee Halvvocalen eller Nasalen for euphonisk. Ligesom f. Ex. i Oldnorsk Gavlen paa et Huus kaldes uden Forskjel baust og bust, Skum frauð og freða, og i Sanskrit: at gaae पेण् og पैण्, pêṇ og pâiṇ; at flygte द्रा og द्रै, drâ og drâi; at koge श्रा og श्रै, s̓râ og s̓râi: saaledes forekommer i Oldn. dart = dátt, hæftig; gunnr = guðr, et Feldtslag; og i Sansk. बध् bad῾ = बन्ध्, band῾, at binde; श्रा, s̓râ = श्रै, sâi, at koge; स्रेक्, srêk = सेक्, sêk = स्वेक्ม svêk, at gaae; शठ् s̓aṭ῾ = स्वठ्, s̓vaṭ῾ = स्वंठ्, s̓vaṅṭ῾, at
fuldføre.
- ↑ Anthol. Sanser. p. 146. Lassen anfører ogsaa i Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes, B. 6. S. 37 nogle Exempler paa Overgangen fra h i Sanskr. til d i Persisk.
- ↑ I det Gothiske og de oldtydske Dialecter forekommer ogsaa h paa det Sted, hvor det Oldn. har Accenten, f. Ex. slá, goth. slaham, at slaae, fá, goth. faham, at faae.
