Enkelte Gange sættes h foran Ord, naar de begynde med en Vocal, f. Ex. इद्ध,
idd῾a = heid, klart Veir; इन्ध्, ind῾, at skinne, hind, Ynde, Skjønhed.
svarer i Oldnorsk 1) til h, som oivennævnt No. 4. 2) ofte til g, f. Ex. ह्लाद, hlâda = gleði, Glæde, वहन, vahana = vagn, Vogn. 3) til k, f. Ex. स्तृह्, stṛh = strikia, at give Hug. अह्, ah = aka, kjøre, लीह्, lîh = likiast, ligne. 4) meget ofte til den Accent, der over Vocalerne i Oldn. betegner deels deres Længde, saasom í, ó, ú, deels en liden Nuance i Udtalen, saasom á, der udtales som aa, f. Ex. तृह्, tṛh = þréaz, voxe, tage til, रुह्, ruh = gróa, groe, voxe. चह्, ćah, at være ryggesløs, giá, Ryggesløshed. 5) bortfalder meget often, f. Ex. हल, hala = ardr, en Plov, af हल्, hal = eria, i nyere Norsk at ale pløie. ह्लग्, hlag = lúka, at lukke, आशु, âs̓u, gaaende hurtigt, hasta, skynde sig. 6) Enkelte Exempler synes at tyde paa, at ह ogsaa kan gaae over til i, f. Ex. वह्, vah = vaxe, voxe; til s, f. Ex तुहिन, tuhina, Frost, þústr, kold Luft; गल्ह्, galh = kallsa, bespotte. Til Sammenligning tjener, at ह i S. jævnligen svarer til z i Zend.[1]
Det fortjener at bemærkes, at den nominalendelse -b῾i, som i Oldnorsk bruges ved flere Derivater af Rødder, der ende paa en lang Vocal eller Diphtong, synes at kunne udledes af et oprindeligt h, der senere i Roden kan være erstettet ved en Accent eller en Vocal. Man har saaledes kláði, Kløen, af klæva, gróði, Frugtbarhed, at gróa, dauði, Død, af deyia. I Sanskrit ende nemlig vel Rødder, men aldrig Ord med ह, men dette gaaer hyppigen over til ट, ṭ og ड ḍ, i fut. prim. til ड.[2] Imperativets Endelse हि hi formener Bopp oprindelig har været धि d῾i, og Lassen bemærker, at den ældre Stiil i Sanskrit oftere har ध, d῾, hvor senere
- ↑ Journ. Asiat. IV Sér. T. IV p. 467.
- ↑ Bopp. Gr. Sanscr. p. 49—50. p. 199.
om Mænd, dog endes paa a, en feminin Endelse. Ordet er nemlig i Sanskr. „fortune, spelndour, elevation, glory“, og kan altsaa i Brugen sammenlignes med majesté, excellence, sontitàder alle ere feminina, men dog bruges som Hæderstitler for Mænd. Hvad Overgangen fra srî til sire angaaer, kan bemærkes, at Sanskr. Srî gaaer i Prakrit og Pali over til siri, efr. Hoefer de prakrita dialects, Berolini 1836, p. 93; Burnouf et Lassen, Essai sur le Pali, Paris 1836, p. 93.
