dage efter blev det stadfæstet i „Det større raad“ (Consiglio Maggiore). Han kom altsaa ind i statsstyrelsen, da Savonarola’s magt begyndte at vakle, altsaa aaret før han blev brændt. — Hans overordnede første sekretæren eller „republikkens sekretær“ var humanisten Marcello Vergilio, er lærd av den gamle skole, litt ældre end Niccolò, men hans motsætning, som han forresten arbeidet godt sammen med. For denne stilling oppebar han den ikke særlig fete gage av 100 floriner i guld pr. aar. Posten beholdt han til den gamle republik faldt 1512.
I et raad, hvor medlemmerne stadig skifter, men sekretæren er fast, blir det selvfølgelig tilslut han, som faar indflydelse paa tingenes gang. Og skjønt mester Niccolò og hans departement „De ti“, eller „andet kancelli“, som det ogsaa het, paa en maate stod under herreraadet („Signoria“), saa hadde det dog sit eget og forholdsvis selvstændige kompetansefelt; det hadde krigsvæsen, og det hadde med republikkens myndigheter indad at gjøre. Under krig blev det armé-departementet — intet mindre! — og dets sekretær i grunden armé-departementets chef. Men siden Timandsraadet hadde krigsvæsen, fik det endog med sendelse av gesandtskaper til fremmede stater at gjøre; blev altsaa en art utenriks-departement. Som sekretær fik Machiavelli at paata sig disse reiser, dels med nøiagtig skrevne instrukser i lommen, dels med mere svævende opdrag, hvor det overlotes til hans konduite; dels var det bare erender av rent administrativ art.
