Denne siden er godkjent
Blygraat er havet, blygraa himlen,
blygraa er dine øine, Eva.
Længe har du siddet taus,
knuget mine hænder.
— Dine øine —
blaa, da solen lo og havet sang!
Du er som selve naturen, Eva.
Dine læber, som hviler paa min pande,
er saa kolde.
Dine hænder, som hviler i mine,
er saa kolde.
Dit bryst aander saa tungt,
— jordens aande mod min sjæl!
