Denne siden er korrekturlest
Hvad er det, I vil mig, fordømte roser?
Fordømte maane, fordømte trær!
Kvindesmil paa alle kanter!
Kvindehvisken, kvindehænder!
Jeg har flakket i lyng og myrer,
jeg — en gud?
Mit hjerte bløder, — vrider sig, krymper sig.
Hun snor sine hofter i myge tepper, —
hun — en skjøge!
Jeg har grædt i den vaade jord,
jeg — en gud?
