Side:Norges land og folk - Smaalenenes amt.djvu/240

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

200 Smaalenenes amt. nævnte, som derpaa s. a. solgte eiendommen til justitsraad Johan Fah ne med forbehold af gjenløsningsret. som 1793 benyttedes af Holters eftermand i ægteskabet, genera1auditør O. O. Wessel 1), efter hvem enkens tredie mand, præsident, senere statsraad, M. G. RosenkrantZ, besad den til 1825, da- konsu1 Ernst Rohde kjøbte samme, hvorved de adelige privi1egier tabtes. I 1835 solgtes den til et interessentskab, bestaaende af baron Benecke v. GröditZberg. Grfining du co., Benjamin Wegener og statholder, grev Wedel-— J arlsberg. Fra dette ninteressentskab er eiendommen senere over-gaaet til et- aktieselskab. Hafslund har en fast skole og et waisenhus, oprettet af overhofmest er-— inde Karen Huitfeldt, født Werenskiold, ved fundats af 16 marts 1753. Den eier nu Karen Huitfeldts 1egat, kr. 4 0O0, justitsraad Fahnes legat af 14— sept. 179O, kr. 5000, statsraad RosenkrantZ’s gave af 31 okt. 1802, kr. 8640, samt af hovedstolen tillagte renter, kr. 3 36O. ialt kr. 21 0O0. Endvidere har gaarden den Wesselske hjælpe— og enkekasse, oprettet ved fundats af 28— mai 1796 med en kapital af kr. 16 O00. samt generalkrigskommissær Peter I—Iolters legat, kr. 4 000, og grosserer Jørgen Breders legat, efter skr. af 23— januar 1871, kr. 2000. Mellem Glommen og Isesjøen ligger en mængde smaabrug og pladse. Ved Isefossen er Ise møllebrug, sagbrug og mekaniske værksted opr. 1879 9). Ved Isesjøen ligger N e s, 28,13, 20 brug, tidligere glasværk (Ise glasværk,. anlagt 1811, men allerede nedlagt 182O), Vestgaard 11,11, Torgrimsby 8 brug, Iversby, 13,09 foruden flere smaabrug, sagbrug, opr. 184O, Buer, n., s., sagbrug, 3l,ev, 9 brug, hovedbruget i B. s. 19,04, Sætre 16,9ä, Tvete, n., m.. s., 50,01, 22 brug, hvoraf T. n. 1O.aɔ, Børt, Langsholt, n., s.; 16— brug, ved Langen. “ Skjeberg sogn har mange minder fra alle forhistoriske tidsrum. Særlig maa mærkes, at sognet er det egentlige midtpunkt for det smaa.lenske heller-istningsgebet. He1leristninger findes her i mængde, fornem1ig i en længere strækning fra Horneskilens bund op til kirken og videre opover aa begge sider af veien til Sa.ndesund. Større samlinger af gravhauger kjendes fra strøget omkring kirken og fra Storedal. B. Ingedal sogn: Skj u1 stad (Skjúlastaðir, alm. ved misforstaaelse skr. Syverstad), n., v., m., s., 47,81ɔ 8 brug, hvoraf S. n-“ 11,—:Ö, Vold, ø., v.. 34,eo, 5 brug, hvoraf hovedbruget i V. ø. 17,14, Øiestad (Ryjúlfsstaðir, udt. Østad) 9) n., 3 brug, hovedbruget 12,cs, Øiestad s. 18,se, dampsag opr. 1880, Besberg (alm: skr. Bisseberg), øv., nd., 38,ea. 6 brug, hovedbrugene 13,44 og 12,49, Bø. V—. ø., 29,æs. 6 brug, hovedbrugene 13,2o og 14,16; paa gaarden staar sognets- ki1—ke, en liden af graasten opmuret kirke, efter al sandsynlighed af betyde- lig ælde; som lovekirke var den meget anseet og endnu i vore dage falder- af og til offer af folk, især sømænd, som i havsnød have lovet til kirken en gave for sin redning. Bakke 16,1a, tidligere fogedgaard, Døle 11,4ɔ, Slang (Slagn), n., ø, s. og l., 58,os, 15 brug, hvoraf hovedbrugene i S. n. 13,ss- og i S. s. 12,12, Losgaard 3 brug, Braarød 11,4s, Ingerøen 28,20, 5— brug, og Grimsøen, ø., v., 4 brug, ved Grimsøkilen, Utengen 12,1ɔ, Jørstad 2 brug, 13,e1 og 16,—m. Af helleristninger findes i dette sogn adskillige paa gaardene nærmest- k1i en; gravhauger i større antal paa Bakke og Besberg. O. U11erø sogn: Tal berg. ø., nd-, øv., 62,29, 12 brug, de største 16,9s. 1O,e1 og 10,e1. lgger ved Torsneskilen, hvor der gaar bro over til Borge herred, G an g e s ta d ( æastaðir), ø., v., 26,9e, 13 brug, Lilleeng, v. 12,01. ø. 9,42. Aasrø-d (O mð) 21,2ɔ, 13 brug, Vestberg, ø., v., 21,11 i et brug foruden 4smaaC brug, tils. 22,e9, Unne berg 12,2s, med sognets kirke. tidligere Ohristiansø k. Ë) Af denne blev digteren J on aa Rein kaldet til res. kapellan til Skieberg, hvilket em- bede han 1ndehavde fra 1792—1800. 0) Ise møI1ebrug hører baade til Skjeberg og Varteig. 0) Her forefaldt 3 aug. l814 en liden fægtning (Caffæ1—en ved IngedalC). hvorved major Buttenschön blev dreven tilbage af over-magten.