Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/315

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
302
NEDENES AMT.


Larverne kan ikke holdes længer, naar blommesækken er absorberet, og hverken hos os eller i Amerika har det lykkedes at præstere yngel af saltvandsfisk i mængde og for en rimelig sum anderledes end i det første drivende stadium, medens de endnu ernærede sig af blommesækken. Skal man bringe ungerne længere i udvikling, bliver dødeligheden stor, og skal de opdrættes videre i større bassiner, er det økonomiske tab stort.

Alle udklækningsanstalter maa slippe yngelen kun faa dage, efterat den er udklækket af egget.

Fra Flødevigen slippes hvert aar et par hundrede millioner saadan yngel paa forskjellige steder i fjorde og bugter.

I Amerika er man heller ikke kommet videre end til at sætte nylig udklækkede eg i sjøen, hvor der vrimler af dem paa forhaand paa de naturlige gydepladse.

En stigning i fiskeriernes udbytte i Kristianiafjorden er forsøgt tydet som en følge af udklækningsvirksomheden.

De aarlige variationer i fisket tydes imidlertid lettere som variationer i indsiget, og da indførselen fra Sverige og Danmark ligeledes stiger, saa viser dette, at hovedstadens stærkere forbrugsevne har øvet indflydelse. Denne statistiks brugbarhed er overhovedet tvilsom.

Forøgelsen af fiskemængden gjælder hele Skagerak og ogsaa andre fiske end torsk.

Bestyreren af Flødevigens udklækniugsanstalt, kaptein Dannevig, foreslog i 1893 en undersøgelse, idet han udtalte, at man i virkeligheden ikke vidste med absolut sikkerhed, om en forøgelse af torskemængen som følge af udklækningen har fundet sted eller ei.

Ved at undersøge yngelens forekomst i stranden i fjorde, hvor drivende yngel har været udsat, og i fjorde, hvor ingen saadanne foranstaltninger har været truffet, kunde man faa tal at støtte sig til.

Saadanne undersøgelser har været udførte af dr. Johan Hjort og kand. Knut Dahl, og de kom til dette resultat:

Kristianiafjorden, hvor udsætning paabegyndtes i 1891 og siden aarlig har været fortsat, og desuden hele sydkysten med dens fjorde og bugter helt til Lindesnes, hvor ligeledes udsætning af drivende yngel har været drevet, saalænge Flødevigen har arbeidet, er ved undersøgelsen fundet at være ligesaa fattig paa den spæde aarsyngel som Trondhjemsfjorden, hvor udklækning aldrig har været drevet.

De millioner drivende yngel, der udsættes i søndenfjeldske fjorde, kan ikke undgaa i det store og hele samme skjæbne som eggene i Kristiania- og Trondhjemsfjorden, nemlig at drive for strømmen ud til det aabne hav for der at vokse op. Disse milli-