Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/314

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
301
FISKERIER.


Der er da for at hindre fiskeriernes aftagen forbudt brugen af grundvad, og ligesaa har man søgt at komme naturen tilhjælp ved i udklækningsanstalten i Flødevigen aarlig at befrugte nogle hundrede millioner rognkorn, som saa slippes under navn af torskeyngel.

Stamfisk kjøbes, eller man beholder stamfisken fra det ene aar til det andet. Arbeides der med 2000 torsk fra 10de marts til 10de mai, kan man under almindelige forhold levere 400 à 600 millioner yngel eller larver.

Forsøgene med at befrugte og udklække rogn eller eg af saltvandsfisk er ikke meget gamle; saadan udklækning er først foretaget af professor G. O. Sars.

Ferskvandsfiskene har forholdsvis faa og store eg, og de deraf udklækkede unger er meget store og haardføre og lader sig let opdrætte, hvilket er skeet længe og med held.

Til saltvandsfiskenes forplantning kjendtes for ca. 40 aar siden saagodtsom intet. At de fleste madnyttige saltvandsfiske havde mange og smaa eg, hvis tal for enkelte arters vedkommende kunde gaa op i flere millioner, vidste man, men ikke hvor de lagde sine eg, og hvorledes de spæde unger saa ud ide forskjellige stadier. Man antog, at alle saltvandsfiske i lighed med ferskvandsfiskene lagde sine eg paa bunden af vandet.

Professor G. O. Sars ogdagede i Lofoten i 1864, at torskens eg flød i overfladen, og dette kastede et nyt lys over forplantningen hos havets fiske.

Ved Sars’s og andre saavel uden- som indenlandske forskeres undersøgelser er kjendskabet til forplantningen hos havets fiske i høi grad øget.

Sars tog moden rogn af hunfiskene og befrugtede den ved at helde et par draaber melke (sperma) i vandet.

I glas med sjøvand fulgte han eggenes udvikling, til de smaa unger drev om i vandets overflade, hvor de i et vist antal dage kunde ernære sig af indholdet i sin blommesæk. Naar denne var forbrugt, blev dødeligheden stor i de mindre glaskar, som anvendtes.

Sars bragte i disse første forsøg udklækningen af torsk saa vidt, som den overhovedet endnu som industri er naaet.

Hans forsøg vakte opsigt, og i Amerika søgte man at anvende opdagelsen praktisk, og hos os begyndte et arbeide for ved Sars’s opdagelse at ophjælpe fiskebestanden i det søndenfjeldske Norges angivelig udfiskede fjorde.

Senere begyndte man i Skotland og England udklækning af saltvandsfisk, og der er paa dette arbeide anvendt kapital og omtanke; men udklækningens praktiske teknik er dog ikke bragt videre i hovedsagen end til de muligheder, som Sars’s forsøg viste.