64 LISTER OG MANDAI‘S AMT. i vest og Andabelø i øst ind Strømsjjorden, hvorfra længer ind sees Hitterøsundet i nordvest, saa gjennem det smale Risholm- sund til Sfol.îfjorden, forbi flere øer, op det trange I—Iaasamd til La(]()Yjorden. Farten gaar videre forbi fyrlygten og Grønnes «fest- ning» ind i Tjørsva-agvigen, der danner byens havn. Ved denne temmelig lange indseiling foraarsages de rute- gaaende kystskibe en forsinkeIse ved anløbet af FIekkefjord. Havnen er lige indtil strandbredden dyb nok for endog de dybest stikkende fartøier. Indenfor Grønnes ved bunden af Flekkefjorden har den rum- melige havn fra l7 til 32 m. vand med lerbund. Mellem Grøn- nes og Løvvigen findes anbragt fortøiningsringe. Fartøier af indtil 4 m. dybtgaaende kan gaa op Elvene til Grisefjorden. Der er mudret i Etven eller Strømmen. Havnen fryser ikke, saaledes at dampskibstrafiken standser, og den ligger aldrig længe ti1frosset. Men den indre del af fjorden, bugter og Grisefjor- den fryser. Der er en toldbodkai, hvor dampskibene lægger til, ved enden af Elvegaden. Paa Sundesiden nær bygrændsen er der en jernbanekai nær Stationen for jernbanen. Fl(ɔkkeJ?jor(l kirke er en af de i det 18de aarhundredes første halvdel yndede ottekantede kirker, opført af tømmer l832; den har 105O siddepladse. Dens navn er Nes og Flekkefjord kirke, og den ligger mellem Kirkegaden og Elvegaden i ringe høide over havet. Den ældre kirke var ogsaa en ottekantet træbygning, forhen annekskirke under Lund præstegjeld, men siden l82O hovedkirke for Flekkej)ord præstegjeld. Denne ottekantede kirke var bygget omkring 1790. Første kirke paa stedet var en liden langkirke, der senere ved tilbyg- ninger blev forandret til korskirke. W Under Fredrik IV blev Flekkefjord gamle kirke i l724 solgt ved auktion til Axel Sange for 63O rdl. kontant. Denne overdrog i 1727 kirken til 17 gaardbrugere for 1l52 rdlr.ỳ i I aaret 18l2 blev kirken overdraget samtlige gaardeiere i Nes sogn af daværende 17 private eiere. Kirken i den nuværende form er, som nævnt, bygget i l832. Foruden kirken har byen et bedehus, en træbygning; frelses- armeen har leiet loka1e. Andre offentlige byg1zinger. Det saakaldte Raadhus tilhører ko1nmunen og ligger ved Kirkegadens nordlige ende nær Grise- fjorden. Det benyttes til afholdelse af kommunale møder.
