SIREDALEN HERRED. “ 649 Paa følgende gaarde findes muldmyrer skikket for dyrk- ning, beliggende dels i indmark og dels i ndmark, nemlig: JIy(l- lan(l, B—].9)’)lB—Sft1(l, ()sen, Espetvei(l, Fe(l, Finsnes, Fintland. cYO—9(f(ll, Bjcmes,:1amli, TC6T“(I6’Il, Ødegaard, Han(Ieland, 7jørhom, Neset, Si)Nl(’.S’ og Fidjel(m(l. Her findes ogsaa mosemyrer. I herredet er en hel del tildels meget værdifulde torv- myrer, der benyttes som brændsel. Enkelte gaarde har flere torvmyrer end tilstrækkeligt for behovet. Myrer med brændbar torv, tildels af god beskaffenhed, er der mange steder; torv benyttes som brændsel i Kvinesdal og den øvre del af Siredalen; i Lunde, hvor alle bruger torv paa sætrene, hvor der er mangel paa andet brændmateriale, er brug af torv ogsaa almindelig. l læs torv paa ca. 800 kg. betales med 2 kr. læsset. Myrerne har ogsaa betydning som ndslaatter. Paa heierne i Lunde sogn er store mnltemyrer; men der sælges kun lidet multer udenfor bygden. I de store myrer paa MiUe(Oeld og i nord for —S’almeli, især i egnen mellem Guddalsvatn og Gofarkjønlægeret, træffes paa flere steder store furnrødder, der endnu ikke er forraadnede, og derfor opgraves af de omboende, for at benyttes til brænde eller til lys- stikker om vinterén. Saadanne rødder fin(les i mængde. Endog paa Rensknuten, der er høiere end I—Iovknuten, altsaa mellem 1000 og 1250 m., finder man lignende rødder. Paa disse steder er nu ikke engang en forkrøblet birk; kun lyngen bedækker fjeldgrunden sparsomt. g Ogsaa ved K(:ina finder man saadanne rø(l(ler. I Siredalen er endnu sagn om falkefangerne, og paa en hei, Hytteheien, nær I—Iaahelleren mellem Valle og Siredalen, skal være rester af det sted, hvor de holdt til. Det heder, at falkefangerne, der var hollændere, var for- nøiede, naar de fik en falk om aaret. I 0rtevatn er en holme, som heder Henriksholmen, og om denne heder det, at den blev kjøbt af falkefangerne for en hat. Der er endm1 mange falke i Siredalen. Ogsaa Keilhau beretter, at paa høiderne omkring HaahellPv-en har der i fortiden været drevet falkefangst. Paa sin reise i 1839 saa Keilhau tomten efter de fremmede jægeres hytte, og man viste ham stedet, hvor duen udsattes. Af industrielle anlæg er der i lærredet nogle smaa sagbrug og møllebrug og de før omtalte meierier og ysterier. 6 personer drev ved udgangen af aaret 1900 landhandel efter bevilling eller handelsbrev. De vigtigste handelsteder er T()n.slad, þ’í)lZZ(lll(Z, Lande og Aamli.
