Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/659

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

648 LIS’I’ER OG MANDALS AMT. Skogen er dog i Tonstad villig til at komme igjen, men høiere op og i sidedalene vil det helst blive birk, idet birken trænger ind paa furumark. Fjeldene er for det meste skogbare. I den nedre del af Siredalen, navnlig paa den vestre side, er der li(1t furuskog, og lidt furuskog er der ogsaa i Ausdalen. Til brændsel benyttes birkeskogen. Forøvrigt vokser i herredet, foruden furu og birk, or, asp, ask, alm, rogn, heg, asal. Eken vokser ikke opigjennem dalen uden som krat, men vel ved Tonstad og Siredalsvatn. Eken synes saaledes at forsvinde omkring Tonstad ved Sire- dalsvatns øvre ende, og skjønt dalbunden kun stiger langson1t, gaar den ikke nu længer op uden som krat. Der findes i myrerne ekerødder helt oppe ved Lunde efter træer, som er større end de, som nu vokser her. Gran forekommer kun plantet, men der er ingen større plantninger. Ved Suleskar, 65l m. o. h., er birke, som nogenlunde kan fortjene navn af træer. Lidt furuskog n1aa, efter Ke-ilhau, efter gjenstaaende stubber at dømme, ogsaa have vokset der i dalen for ikke meget længe siden; nu er denne herlighed ganske forbi. Nedenfor den lille gaard Kvæven møder de første furutræer, men endnu vokser her sali:B herbaCea lige nede i dalbunden, tæt ved byg— og havreagre. Der sælges næsten intet af større salgslast eller smaatømmer. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 30.4O: den almindelige dimension er 18 fod 9 å 1O toms top. Der maa kjøbes lidt brændeved. Middelprisen i l90O pr. meterfavn brændeved var: 1O kr. for birk, 8 kr. for or, 7 kr. for furu. Der sælges tøndestav. Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der findes noget snaumark skikket til skogkultur, men der foretages kun lidet saaning. Endel smaasage, cirkelsage, sager stav og andet trævirke til bygdens brug. De gaarde, som har skog, er Fiu.s-n(“.9, Fin-tland, Tonstad, Ræge- vig, Bjunes, Homplan(l, Skeie, Lunde og .—1us(Ial. Siredalen herred har store myrstrækninger saavel paa heierne, f. eks. paa Dr-amrei-S:Geld, Stigsheia, Stemsmyren paa Miljufjeld, paa Sk“røileheia, som i dale11e, saasom paa den vestre skraaning ned til Kvinesdal, navnlig i herredets søndre del, og i Fladdalen, saavel omkring Fladstølene som syd for Aadneram gaard; neden- for gaarden Si)mes og ved Tonsta(l; endelig i Gydalen og flere steder.