636 1.IST1—:n 0G MANI)A1.s AMT. løvskog, forkrøblet birk og or, og ogsaa denne er Sparso1n. Jo længere vest man kommer, desto vildere og uhyggeligere bliver fjeldets karakter. Toppene bliver Spidsen-e, og høifjeldet bliver endnu rigeligere end østenfor bedækket med stene. Sneen gaar i regelen bort i juli og august; i kolde somre kan dog enkelte fonner blive liggende sommeren over paa Digr- -vasheia og Groh(*i(1. Strækningen vest for Siredalen er som nævnt delt ved dale. I herredets nordvestre del langs grændsen mod Fossan ligger en rad af fjelde, der er vandskjellet mellem Sira og Lysefjord og de fra dennes bund kommende steile dale. Disse fjelde, V(ll’(I()h(’í(l. I’I—G—(f(2]’h(’í(l og Sfraal11.s-heia, er en ryg langsmed grændsen, skilte ved høitliggende aabne fjeldskar, hvorigjennem veiene fra Siredalen til Lysefjord fører. Mod syd- øst strækker de sig ned mod Siredalen, og her er i disse fjelde flere skar eller smaadale optagne af fjeldvande i Siredalens øvre del. lBebygning er kun nogle fælægre. V(ll’(Z(’h(’í(I har en høide af 788 m. Syd for Halfarheia og adskilt fra dette fjeld ved en forsænk- ning følger en Strækning uden almindeligt navn, hvis enkelte toppe, der skilles ved l’(1tnedal, L()IZj“(’(lGZ og Bjørnsigdal, ligger om- kring det store, men grunde l)igetjern. Mod Ortevatn er der steilt fald og ligesaa mod syd ned i Valedalen; mod vest begrændses den Strækning af Digedal(‘n, en snæver i nordsyd gaaende kloft, der taber sig mellem Halfa-rheia og Straalosheia. De høieste toppe i dette parti er I)ig(—B—(1shei(1, ])ygr(1k1ml(w, Toll(Þäj7.—m1t(W og 1S’e“ab(ä1þc-l(l. Skaret mellem Dygra— og Tolleifknuter11e fortsætter vest for Digedalen i et dalføre, som gaar sydvestlig, og hvori ligger de betydelige vande Digevatn og Øyarvatn; mod nord gaar en bred, aaben arm ind mellem Straaløsheia og dets vestre fortsættelse Blaaj)“eld.“ inderst ligger det betydelige Sandvatn. Øyarvatn har aflob saavel mod øst gjennem Digevasaaen, der gjennemstrømmer Digedalen, som mod vest til Hundalen gjennem Tveraaen; denne gjennen1strømmer en høitliggende, aaben fjelddal med smaavande, og gaar tilslut steilt ned i Hundalen. Tveraaen adskiller I(t’(’t’Il(’l’(I—S’h6’í(l, af hvilken alene den østre. temmelig slakke skraaning tilhører Siredalen herred, fra Grodalsheia. Bebygning i disse dale er kun nogle fælægre. Gl’O(Z(lZSh(’í(l kaldes fjeldet nord for Hundal og XrRlG(lfil, mel- lem Digedal og Tveraa. Her er steilt fald mod syd mod Hundal og Valedal. .lI(1)—ikm1tern(“ og (2ro(Ialsheia, et høit, bredt, jevnt skraanende fjeld, hæver sig til en temmelig betydelig høide. l’al(—dal gaar fra Fidjelandsvatn sydøst1ig og er et dybt dal- fore, i hvilket det ca. Fl km. lange, men smale og efter sigende
