SIREDALl-2N Hl‘2Rl3l‘2D. ö29 6. Fra sammenstødet af de to foregaaende veie ny vei i østlig-, senere i nordvestlig retning til gaarden Fos(l(1l. Bredde
m., største stigning ca. 1: 12 og længde 4.:3 km.
7. Fra bygdevei nr. 3 ved Hegla)1(l sidelinje nordover om (Ïylandskar og xlIydland til Sam]vatn. Bredde 1n., største stig- ning ca. 1:8 og længde 7.7 km. Den samlede længde af Gyland herreds bygdeveie bliver saaledes ä37’.5 km. Andre kjø rbare veie. Af private kjører-eie kan særlig nævnes en adskillig benyttet vei af 5 a B km.s længde fra bygde- vei nr. 3 sydover om ZVetl(m(l til Kumlet-ol(l.s-t“atn. Forøvrigt findes kun endel kortere gaardveie, medens enkelte gaarde endn11 maa nøie sig med gangstier. Rideveie (fodstier) er: 1. Vei fra bygdeveien lidt syd for Gylam] kirke over ÄV6’fl(lHd til I(lIlIlZ(’L’OZ(f er en taalelig ridevei og fortsættes derfra som gangsti over Grøtteland til Eigeland i Kvinesdal 2. Veien til Kro-9lim fortsættes som daar1ig ridevei eller gang-sti til Klaften ved Kiumlevoldsvatn. 3. Vei til Gyland kirke fortsætter som rider-ei til Gylands.S“(eter, hvor den deler sig„ idet den ene gren gaar til Nedre og den anden til Øvre Kvinlog i Fjotland. Af disse veie er den, som fører til Nedre Kvinlog, den bedste. 4. Fra ÀÝlIf(Dl(f ved bygdeveien fører en daarlig rider-ei over I‘’osdal og Modal i Bakke til 2l[odalsliPn ved Siredalsvatn. En sidevei fører fra denne vei til gaarden Eitl(mdve(l Eitlands- vatns sydende. 5. Fra Gylaml kirke fører en daarlig, men adskillig befærdet rider-ei over Rygg, Mydlan(I, Espefvei(l (i Bakke) og O.ftedal til Sfrandeli(: ved Siredalsvatn. . Gyland l1erred var i 1899 delt i 1l skolekredse med l68 unden-isningsberettigede børn, 4 lærere SiredaIen herred. Sir(‘dal heri-ed (1516.933 km.2, i 1891 1792 indbyggere,i 19O0 1644 indbyggere) udgjør Siv-edal ]))’(P—S’f(’y]j(’Z(Z med TO)lSf(I(f sogn og ]‘m:de sogn Det er et ZCIt5’lIl(lIl(f-S(f’fcS’fY’l“fn’f og et fhinglag. Siredalens gamle navn var Sc’r1((Ialr.
