Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/635

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

624 I.lSTER ()G MAXDAI.S A5lT. Birkeland ySteri for gjetost begyndte i 1898. I 19OO in(lveiedes 3920 kg. melk, hvoraf er produceret 3392 kg. ost. Der benyttes separator, og som drivkraft anvendes haandkraft. ɔ Skog. Af træer vokser i herredet furu, birk, ek. asp, or, lind, rogn, hCsel og asal. Skogen er paa mange steder særdeles væksterlig. Det er især furuskog og birkeskog. Andre skogdaunende træer er ek, asp og or. Gyland er en skogbygd og skogdriften er en vigtig næring-svei. “ Der leveres kun lidet større salgslast. Den almindelige (limeusio11 er 12 à 14 fod med l0 a 12 tommers bredde; formodentlig bygger man sine huse af planker. Noget brændeved sælges Middelprisen i l9OO pr. meterfavn var l0 kr. for birk, 8 kr. for or og 8 kr. for furu. Desuden sælges tøndestav. Næsten al skog eies af bygdens in(lvaanere. Der findes noget snaumark skikket til skogkultur. l)e bedste skoggaa1—de i l1erredet er Gylan(l, ]xVIlIllZ(’t’OZ(I. Li. H(—gl(m(l, .4afl(md, þV(’(J(l(7(j. ÄVl(Z(l)l(Y, T11saag og Fosdal. Der er større dyrkbare myrer paa flere gaarde i herredet, saaledes paa Hegl(m(l, Gyla)?d, ]x’“mlPvol(l, YÏ()Z(Hl(Y—S—S’k(l]’, JIydland og flere andre ste(ler. Det er mest muldmyrer, men der er ogsaa mosemyrer. Der er torn-myrer til de fleste gaarde i herredet. Som de største nævnes paa Hegl(md, .4aflam], Z—Ygl(mds.S—kar, MydIan(l, Net- land, I1’ygg og Eitl(m(]. Kvaliteten er meget forskjellig ogsaa paa de forskjellige kanter af en og samme myr samt i de forskjellige dybder i myren. Rundt kanterne af dem er for det meste god brændtorv; længere ud i myren er jevnlig mose. Myrerne benyttes meget, men kun til brændtorv. Foruden sag— og kvernbrug er her ingen fabriker eller industrielle anlæg i herredet. 3 personer drev ved udgangen af aaret 19O0 landhandel efter bevilling eller l1andelsbrev. De vigtigste handelssteder er Nuland og Hegland. I Gyland herred var i 19O0 ingen rettigheder til udskjænk- ning af øl. Der er ingen telegraf— eller rigste1efonstationeri herredet; derimod er der privattelefon.