BAHKE HERHEn. 611 For de fleste gaarde er hjemmehav11ene tilstrækkelige, men for en hel del gaarde, helst i hovedbygden, er de for smaa. I den øvre del af herredet paa begge sider af Siredalsvatn er der helst heieslaatter„ og man ligger i heien og slaar fra to til fire uger; da har man i almindelighed kreaturerne med; men nogen større gode fjeldbeiter er der ikke. — Kreaturhold samt fj-ærkræ i Bakke herred i 1900: Heste . . l 1() Storfæ . . fl 147 Faar . . . l 792 Gjeter . 41O Svin . . 26 Hans . . 8l9 Kvæget er for det meste blandet mer eller mindre med telemarkskvæg. Salg af l1usdyr er meget vigtigt Der sælges nu flere heste, men heste maa ogsaa kjøbes for bygdens forsyning. Der sælges nu mere hornkvæg. Salg af faar er tiltaget meget. Svineholdet er ogsaa tiltaget. Der sælges noget kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget, men Salg af melk er af liden betydning Der sælges smør, men ikke Ost og uld. Der lægges nu an paa bedre melkekjør og paa forædlede faareracer. Der sælges en del ryper. Sandsmork meieri begyndte i l89l. I 1900 indveiedes 55 362 kg. melk, hvoraf er produceret 2215 kg. smør. Skumme- maskine benyttes, og som drivkraft anvendes vand. I 1895 var til Sandsmork fællesmeieri indmaalt 73 4O0 liter melk og kjernet 294O kg. smør. Der andvendtes centrifugesystem og vand som drivkraft. Skog. I herredet vokser furu, birk, asp, ek, or, hassel, heg, lind, alm, ask, selje og rogn. Somme steder vokser skogen noksaa godt, men de fleste steder er den mindre væksterlig. Der er birkeskog og noget furuskog, enkelte steder er der ogsaa ekeskog, asp— og oreskog. I Bakke synes ek at være meget sjeldnere end i Nes.
