Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/606

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NES Hr-:muê:n. 595 gerne maatte bæres forbi, og de tomme baade med besvær træk- kes op gjennem Løgerne. Flekkefjord kommune bevilgede i 1848 til oprensuing af Lø- gerne en forholdsvis betydelig sum. Kanaldirektøren foreslog, at der i Løgerne skulde udgraves en kanal med 6 fods bundbredde og 3 fods dybde under laveste vand i Grisefjorden. Kanalen vilde faa en bredde i vandspeilet af 24 fod og en bredde af 33 fod, naar den er fyldt til randen. Ved kgl. res. af 2den februar 1852 og resolution af 6te august samme aar bevilgedes af de til tilfældige udgifter ved kanal- væsenet 32OO kr. til Løgernes farbargjørelse. Arbeiderne afslut- tedes i 1853. Senere opstod atter spørgsmaal om at sætte dampbaad igang paa fjordene omkring Flekkefjord og at udvide farten op til Logevatn. — Den nuværende kanal blev færdig i 1898 og kostede 33000 kr. og udførtes af havnevæsenet. “ Dalen omkring Logevatn afsluttes botnformet, og veien tager opover Lavold.s-bakkerne over til Eide, hvor høieste punkt paa veien ligger 180 m. O. h. Drangeb(ek løber nordfra ud i Sælurvatn; dette vand har igjen mod vest afløb til Grisefjorden. Mellem Sælurvatn og Grisefjo1—den danner elven flere fosSefald, der driver møl1er. I elven er aal. — I Nes herred er desuden mange smaa-elve og bække. Indsjøer. Af Nes herreds talrige iudsjøer er nævnt før Lllll(I9U(l(7I, der kun for endel tilhører dette herredɔ LogeCatn med Løgerne og S(elurvatn. Lundevatn og Logevatn med Løgerne be- fares af dampskibe. Lundevatn oversvømmer ofte sine bredder, hvorfor regulerings- arbeider ved Helve(le (fos i Sira) har været paatænkte c Km.9 H. o. h. i m. Del af Lundevatn .... 4.4 48 Nordre Langevatn .... O.8 133 Del af Søndre Langevatn . O.1 167 Halsaavatn ...... 0.4 98 Sælurvatn . . . . 7.8 25 Logevatn .... . 1.0 Del af Dunsædvatn . . O.8 l70 46 smaavande ..... 3.0 Sam1et areal af ferskva11d 18.3