FJOTLAND HEBRE1). 537 Eftestøl ysteri begyndte i 1899. I 19OO indveiedes 5000 kg. melk, hvoraf er produceret 450 kg. ost. Lindefjeld ysteri begyndte i 1890. I 1900 indveiedes 75OO kg. melk, hvoraf ystedes 7O0 kg. ost. Gunstensli ysteri begyndte i 1895. I 190O indveiedes 8000 kg. melk, hvoraf ystedes 800 kg. ost. O. Netlands ysteri begyndte i 1896. I 19O0 indveiedes 52O0 kg. melk, hvoraf ystedes 50O kg. ost. M. Netlands ysteri begyndte i 1896. I 1900 indveiedes 52OO kg. melk, hvoraf ystedes 5OO kg. ost. T. Netlands ysteri begyndte i 1898. I 19O0 indveiedes 5000 kg. melk, hvoraf ystedes 5OO kg. ost. Sørli ysteri begyndte i 1895. I l90O indveiedes 9000 kg. melk, hvoraf ystedes 9O0 kg. ost. Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes haand- kraft ved alle disse ysterier. I 1895 var i Fjotland kun Lindefjeld fællesysteri i virksomhed. Den indmaalte melk var det aar 2O OOO liter, hvoraf ystedes 2000 kg. ost. Der anvendtes centrifugesystem. Skog. Furu, birk og asp er de almindeligste træsorter; der vokser lidt ek, ask, or, rogn og heg. Skogen er væksterlig. Især i den senere tid, da folket har faaet forsta-aelse af skogens værdi og er sluttet med lyngbræn- dingen, er ungskogen kommen godt frem ogsaa paa de før skog- lese strækninger. Skogbestanden er væsentlig furu. Granskog findes ikke. Der er —noget løvskog af birk langs dalene og vandene. Der leveres noget sagtømmer og anden større rundlast. De— almindelige dimensioner af bygningstømmer er 12 fod 8 tommer. C Middelprisen i 19O0 pr. meter-favn brændeved var: 6 kr. for birk og 5 kr. for furu. Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der er meget snaumark skikket til skogkultur, men der fore- tages kun lidet saaning og plantning. De bedste skoggaarde i herredet er: i vestre dal, I—Ielle, Kvin- log og Eigeland; i østre dal, Galdal, Veggeland, Høidal og Eiaa.s-l(md. Større myrer i herredet er Grø)mesmonen og Myglandsmyren iestre dal og sydligste del af bygden samt Torstensnes, der ligger under gaarden Knaben. De er væsentlig muldmyrer og vel skikkede for dyrkning. Desuden er der en hel del mindre baade muld— og mosemyrer. Til næsten hver gaard ligger gode torvmyrer. Omtrent hver gaardb1—uger skjærer brændtorv til eget behov.
