Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/525

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

514 1.1ST1—:H 0G MANDALS AMT. Toppe i denne del af herredet er: Tindej)eld paa grændsen mod Aaseral, 872 m., er egentlig en gruppe af flere toppe; Sil.fer- r“inden, trigonometrisk punkt nordligst i Hægebostad herred, 983 m.: Hatte-n paa grændsen mod Aaseral; Aunaaknatfen og Fænarheia (paa amtskartet Fænjyeld), ligeledes paa gi-ændsen mod Aaseral; Sand- 1)ash-eia, Leikopiþeld, Vaareknuten udmærker sig ved sin steilhed mod syd mod Lygne. Andre toppe er: Skjerkedalsknuten, Svalegusjjeld, Ved-vasheia, Venhomþeld, Surtefleld, Svartehomheia, Svaavasheia, Trold&yIheia, Gjeit1?— knuten, Homsknuten, KvitG((f.j3ld, Gjorestokheia. I fjeldet her er gode havnegange og fjeldslaatter. Lan ddalen kommer fra grændsen mod Aaseral og gaar syd- vestlig ned mod Eiken kirke, hvor den udmunder mod Lygne. I Landdalen er furu— og løvskog. I dalens øvre dele er endel sætre; gaarde ligger ved dens udmunding i hoveddalføret. Land- dalen er ca. 6 km. lang. Landdalen støder i Aaseral til et dalføre, den midt1—e del af Skjerkas dalføre, der gaar nordover og udmunder ved Brei- landsvatn, saa at disse to dalfører tilsammen danner en tverdal, der forener Lygnas dalføre med Breilandsaa1ens dalføre i Aaseral og har en samlet længde af ca. 28 km. Ly gnas dalføre i Hægebostad er den nordre fortsættelse af samme dalføre fra Lyngdal. Det begynder som en trang kløft i Hækf;jeld, hvis bund optages af Øievatn, Storevatn og Litle Lygne. gjennem hvilke vande Lygna gaar. Dalen udvider sig og bøie-r mod sydøst, hvilken retning den beholder til Eiken kirke, hvor (len støder sammen med Landdalen. Denne del af Lygnas dal optages tildels af smaavande og er dels bevokset med furu— og løvskog, men der er ogsaa endel gaa-rde, navnlig omkring Homsvatn og Rossevatn, samt nedover mod Eiken kirke. Nedenfor Eiken kirke ligger det ca. 1O km. lange vand Lygne, paa dettes nordre og østre side er adskillig dyrket mark, men paa vestsiden og navnlig nedover mod Vandets sydende er der steilt lige ned i va-ndet. Ogsaa omkring Lygne er der endel skog. Syd for Lygne er dalen, der nu kaldes Lyngdalen eller Hæg(—- bostaddalen, begrændset af steile fjeldsider. Endel gaarde ligger i dalen og desuden ret god furuskog. Kvinesheia kaldes fjeldet mellem Lygnas dalføre og østre Kvinesdal; det er en vid fjeldstrækning med mindre fjeldvande. fjeldknauser og myrer, saa godt som snau med tarvelige græs- gange. Heien er ikke høiere, end at der ligger gaarde paa de (lyrkbare flekker, men naturen er karrig omkring de fleste af disse heiegaarde. Mangelen paa skog skriver sig vel fra den skik, som