LYNGDAL HERRI—2D. ð07 I Lyngdal herred er I1ýæmpe)muge ved Aa pr(estegaard, Brings- jor(l og flere steder paa Lyngdalssletten. Ligeledes paa Kuellan(t og Ytre Foss og paa gaarden Kvaas ved Kvaas kirke. Endvidere er hauge ved 2X§Zgaard, Romgaardene og Bergsager. Ligeledes er der flere saavel runde som langagtige hauge paa den store sandmo ved Bergs og Kvaavig. Ved Kvaas kirke samledes før folk fra de omliggende bygder for at prøve sine heste, handle og drikke. “ Disse sammenkomster, der fandt sted paa Maria besøgelses- dag, kaldtes Kvaasreia. Et sagn fortæller om de danskes landgang i Lyngdalsfjorden; de drog opover dalen, men beboerne samledes og leverede «de danske» et slag paa venstre side af Lyngdalsveien, noget ovenfor Birkelandsgaardene i Kvaas, hvor danskerne dræbtes eller blev jagede tilbage nedover dalen. Stedet, hvor slaget skal have staaet, heder endnu Danejald. 1.3 km. nedenfor Kv-aas kirke ligger ved veien en sten, S—uærdste)?ỳe)z kaldet, hvor efter sagnet danskerne prøvede sine sværd. Bring.s;jord er en betydelig gaard, der er matrikuleret under nr. 59, 63 og 78, tilsammen af skyld 12 huder, med l2 opsid- dere, og er i flere henseender mærkelig. Den skal efter traditionen i fortiden have været bolig for en kong Bring og er endnu for- modentlig det største jordbrug i fogderiet. En stor del af gaardens jorder ligger paa det saakaldte Bringsjor(lnes (kfr. pag. 499). Lyngdal (Aa) kirke, 11 m. o. h., er af tømmer, opført l848, med 1 636 siddepladse. A kirkja t Lygnudali var Lyngdal (Aa) l1ovedkirkes gamle navn. Kvaas kirke, 66 m. o. h., er en langkirke af tømmer, op- ført 1836, med 36O siddepladse. Koaas aVmeIx:9kirke er utv-ilsomt gammel, men er ikke nævnt i middeladeren. Austad kirke er en korskirke af tømmer, opført 1801—O2, med 678 siddepladse. Alvisstaða kirk-ja (formen Aum(LS—taða er utvilsomt feilagtig) var Austad annekskirkes gamle navn. Egen præst er nævnt i 1328. Legater. Til Aa kirke, hvis nuværende bygning er opført af tømmer ifølge resolution af 18de februar 1846, skjænkede generalkrigskommissær Jacob Leegaard og hustru M. Hasen ved testament af 29de januar 1783 10O rdlr., mod at den af dem i kirken bekostede stol uden aarlig afgift skulde kunne benyttes af gaarden østre Roms eier, hvis han er «en kongelig betjent
