Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/422

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VANSE HHHRE1). 41 1 efter sumpplanter, hvoriblandt de leddede rodstokke af tagrør og padderok samt frø af potamogeton m. fl. La-get er kun lidet fortorvet, men anvendes til brændtorv. Ved bunden og især mod udløbene er tilblandet en del dynd samt noget kiselgul1r. Myrens historie er maaske denne: Først var der nogle tjern af l meters dybde. I og omkring disse tjern voksede vand— og sumpplanter, som fyldte tjernene og hindrede Vandets afløb. My1—ens lavere omgivelser og høiderne var bedækket af skog. Krat af birk og Or med flere træer trængte ud over de myrede flader, hvor formuldningen hindredes ved fugtigheden, og der op- hobede sig et lag af skogjord. 0msider trængte ek og især furu sig ind paa dette felt, skogjordlaget tiltog i mægtighed og bredte sig endog udover visse strøg af sumpene. Ved sumpenes vækst i høiden blev der noget fald mod udløbene, og omsider blev fugtigheden for liden for de egentlige sumpplanter, rør, padderok o. s. v., men var stor nok for myruld og bjønskjæg. Disse ud- bredte sig da først over de fyldte sumpe og over den paa de omgivende flader dannede skogjo1—d. Og da denne vækstmasse holder bedre paa fugtigheden end skogjord og græsmyr, døde de staaende træer ud, og bjønskjæglaget dækkede skogjorden. Dette lag fortsatte sin vækst, indtil myren blev saa tør, at lyng ind- fandt sig, og der dannedes et lyngjordlag, som afsluttede myr- dannelsen. Et større antal husholdninger henter sit brændsel fra denne myr, og den ofte mindre hensigtsmæssige bel1andlingsmaade af brændtorvmassen har bevirket, at store strøg af myren er temmelig blottet for brændtorv, og inden en ikke meget fjern fremtid vil hele strækningen være udtømt. ])ørZ:emyren ligger øst for gaarden Tjørve og nordvest for Hellemyren, skilt fra denne ved en lav grusbanke; den har ud- løb mod sydvest, og dens areal udgjør l850 ar. Antagelig 4ZÖ af myren er skaaren, og brændtorven borttaget. I de gjenstaaende dele er dybden 1—2 m. I de gjenstaaende torvbanker er massen en blanding af g1—æsmyr, antagelig star, og mose samt kviste og krataffald; ved bunden er skogmyr. Torvmassen, især bundlaget, er saa lidet sammenhængende at den er mindre bekvem som stiktov, men brændeværdien er ikke ringe Paa denne myr var der sommeren l894 en myrbrand; der var løbeild i den tørre overflade, og den paa tuer staa- ende lyng ødelagdes. Tildels havde den trængt nogle decimeter ned i myren. Undergrunden er det almindelige, ikke ufrugtbare egnens