410 LISTER OG MANDALS ‘—mr. bestand, og rodgrene af en stubbe ligger over stammestubben af en anden, saa de kan ikke have vokset samtidig. Under stub- berne ligger et 0.6 m. tykt lag sumpgræsmyr paa bunden. — l bundlaget er et sted fundet enkelte eketræstubber, i regelen lidt lavere end furustubber11e eller næsten paa den faste bund. l bugten mod Mabergs indmark er dybden fra Overfladen 2.5 m.; her staar mange svære rodstubber af ek og furu. Mod øst ud for en grusbanke af MR;b6Tg er dybden 4.4 m. Profil her viser øverst scirpustorv med lidt mose 1.5 m., dernæst sumpgræstorv 2.4 m. og ved bunden dynd med kiselguhr 0.5 m., tilsammen 4.4 m. Især paa myrstrækninger mod Maberg, Skeime og Nordhassel har torvskjæringen foregaaet paa en mindre hensigtsmæssig maade; der optages en torvgrav hist og her i myr-en, som ikke er givet ordentlig vandafløb, eller der optages en række torvgrave et aar paa et sted og et andet aar paa et andet sted. Tilde1s er myren udstykket i saadan grad, at ordentlig benyttelse er næsten umulig- gjort. 20—3O opsiddere paa en gaard havde før den offentlige u(lskiftning indtil 5O forskjellige torvteige hver i den som udmark til gaarden liggende del af myrstrækningen. Undersøgelsen viser, at myren som regel øverst bestaar af et 1—2 m. tykt lag af bjønskjæg— og myruldtorv, der er moden til brændtorv. Naar undtages nogle bugter af myren, hvor star er fremherskende, er dette lag udbredt over hele myren, om det end nogle steder næsten ganske er bortskaaret som brændtorv. I den nederste del af laget, eller paa det underliggende lag, findes paa de grundere strøg af myren svære rodstubber a-f furu og tildels ogsaa af ek. Hvor dybden er mindre, hviler dette lag paa den faste bund; men over meget større strøg hviler det paa et skogmyrlag af forskjellig mægtighed, fra nogle decimeter til l-—2 m. Dette lag hviler paa den faste bund; men tildels paa sump- græsmyrlaget, som indtager de dybeste strøg af myren. Brændtorv herfra er god, men noget usammenhængende. Torvstykkerne fra torvgraven knades derfor lidt og tilklappes med hænderne og gives en afrundet form, hvorpaa de udlægges til tørring. Stykkerne hænger nu bedre sammen, tørres lettere og danner en god brændsel, der halvveis ligner æltetorv. Til lagets dannelse har antagelig en hel række planter del- taget. Løvskogrester og furustubber forekommer, men mest al- mindelig er rester af birk, dernæst Or og paa enkelte strøg ek; enkeltvis findes hasselnødder, og paa et sted saaes aspestamme1’— Over den dybeste del af myren, eller hvor bunden huf nogen forsænkning, er som bundlag udbredt et sumpgræsmy1“I8g af indtil 3 m. mægtighed. Myrmassen her er et væv af trevIe1’
