406 LISTER OG MANDALS AMT. Udsæd af græsfrø pr. maal var i 19O0 3 kg. og avl pr. maal 400 kg. hø. Ageren giver stort udbytte pr. maal paa Listerlandet, og af her- redets kornproduktion falder vel omtrent ÖZ6 paa det flade Lister. Den betydelige kornproduktion har ikke sin grund i en særlig frugt- bar jord. Tvertimod er jorden paa Listerlandet heller mager, dels gruset, dels fugtig og tiltrænger aarlig gjødning. Heller ikke er kornproduktionen begrundet i et stort kvæghold med rigelig til- gang paa hus.dyrgjødsel. Det er havet, som under paalandsstor- mene kaster op langs hele landet uhyre masser af tang, fornem- melig den saakaldte bladtang og butang, der afgiver gjodning for kornagrene, og det var paa denne rigelige adgang til tang, at det listerlandske jordbrug flød. Der avledes i 189O omtrent 10000 hl. korn, mest hav1—e, paa Lister og ca. 45 00O bl. poteter. Tidligere var kornproduktionen meget større, men de billigere priser paa korn og tangens anvendelse til brænding af tangaske har bragt kornproduktionen til at synke. For endel aar tilbage brugtes nemlig meget mere taug til gjødsel end nu. Nu bliver størstedelen brændt til aske og solgt, hvilket indbringer strandeierne stor fortjeneste. I 1835 var kornproduktionen 6646 tønder, og af poteter avledes samtidig 9337 tønder i hele sognet. Senere steg korn- produktionen til 1540O tønder, og der avledes 2381O tønder poteter. Det hører til sjeldenheder, at kornet lider af frost. Elledalen siges at være det mest udsatte sted. I senere aar ’er meget nyland opryddet. Brugen af forbed- rede maskiner og redskaber er bleven almindeligere. Antallet af slaa— og meiemaskiner var 25 i 1895, 61 i l9O0 og desuden 3 saamaskiner. Der er foretaget udtapning af myr, og der anvendes kunstig gjødning. Noget hø udføres. Der er udyrkede strækninger skikket for dyrkning især paa den sydvestlige del af Lister; flere myrer i Vanse er ogsaa skik- kede til dyrkning. — Ved en sænkning af Præstevatn i 1862 blev indvundet en del jord for præstegaarden og de omliggende eiendomme. Sam- tidig sænkedes de vestligere liggende Brastadvatn og Neseim- vatn, hvorved adskillig jord er vundet for de ved disse vande liggende gaarde. Hjemmehavnene er almindelig meget daarlige paa det flade Listerland; heiegaardene har taalelig gode havnegange; fjeld- slaatter er der ikke.
