SPANGEREID HEBREn. 385 Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er blevet lidt almindeligere. Antallet af slaa— og meiemaskiner var 3 i 1900. Tang til gjødsel bruges. Hei-redet er lidet udsat for frost. Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er der ikke, kun enkelte myrer, hvoraf endel er under opdyrkning. Hj e m m e h a v n e n e er ikke tilstrækkelige. Der er ikke fjeldbeiter eller fjeldslaatter. Kreaturhold samt fjærkræ i Spangereid herredi l900: Heste . . ..... 36 Storfæ . . . 87 l Faar . . 9 l 5 Svin . . 20 Høne . . . . l l 23 bikuber ..... . l Kvæget er stedegent, kystkvæg. Der sælges en del kjør og faar. Der kjøbes heste for byg- dens forsyning. Faareholdet og svineholdet er aftaget lidt.“ Salg af kjed og flesk er af betydning. Melkeproduktionenter tiltaget lidt, men der sælges lidet melk. Der sælges noget smør. I Spangereid er intet meieri eller ysteri. Sko g. Af træer vokser i herredet furu, gran, ek, birk, ask, asp, lind og heg. Spangereid herred er i det hele sparsomt forsynet med skog; furu mangler ganske, og af løvskog er der nogle rester fornem- melig i egnen omkring Lenefjorden; skogbeltet afbrydes imidlertid ogsaa her ved mellemliggende afskogede heier og optager kun de nedre nærmest til fjorden stødende dele af heierne. Ogsaa ude ved havkanten har gaardene af og til nogen løvskog; den har overalt en ringe udstrækning og vilde neppe være tilstrækkelig til vedkommende gaa1—des egen forsyning med brændse1. Naar desuagtet fra herredet aarlig afsættes en del ved, sker dette der-ved, at folket til eget brug udelukkende benytter torv, og gode myrer forefindes. Der leveres ikke større salgslast eller smaatømmer, men her- redet maa derimod kjøbe bygningstømmer. Der sælges noget brændeved. Middelprisen i l90O pr. meter- favn brændeved var kr. 8.5O for birk, 6 kr. for or. 25 — Lister og Mandals amt II.
