382 LISTER OG MAN1)A1.s AMT. Kysten øst for Lindesnes er uregelmæssig med talrige smaa- fjorde og bugter og danner nes og odder; der er mange større og mindre øer og skjær udenfor. Fjorde i Spangereid herred er: Remesflord gaar ind 3.5 km. og er beskyttet mod havet af Imsøerne; paa begge sider af disse er et taalelig rent indløb til fjorden. Den er temmelig dyb og har paa enkelte steder indtil l13 m. vand; indenfor Buanskjærene er dybden mellem 7O og 47 m. med lerbund. Koffardiskibe ankrer i almindelighed uden- for Svem1evig paa 30—34 m. vand; men mindre skibe, indtil 3 m.s dybtgaaende, søger helst ind i Bergestobugten nordenfor, hvor de ankrer langs vestsiden. I)en bedste ankerplads er imidlertid Olavs-cWigen med l7 m. vand og god ankerbnnd. Den har ogsaa en saakaldt orlogs-red med 45 m. vand og god lerbund. Remesfjord er saaledes en havn af betydelig størrelse, har den nødvendige dybde selv for de største fartøier og god anker- bund og benyttedes meget som havn af distriktets smaa Danmarks- farere. Den del af havet, som skyller op til Spangereidet og gaar ind mellem Lindesnes fyr og de ca. l0 km. fra samme liggende Vaarøer og Imsøerne, kaldes Ây(’)’‘l)(îZjOT’(l6I2. Inderst deler den sig i flere bugter, ÄÏ].(3l’l2((ZjO]’d i øst, Kirkevaagen i midten og Ramslands- vaagen i vest. “ Njervefjord har meget ujevn bund, nord for Kjeholn1en er endog 132 m. vand. Tvers af Lauholmen er ankerplads for større fartøier, men den er lidet benyttet, da dybden er 47 m. og reden aaben. Mellem Bolihovedef og Boliøen er en liden havn med l53—lå m. vand for 2 a 2.5 m. dybt1gaaende fartøier. Den har imidlertid tildels sten— og urbund. Indseilingen er taalelig ren. I Kirkevaag er ingen anledning til at ankre for skibe Dyb- den er omtrent 55 m. indtil mellem Skarveskjær og Nautholmen, da det pludselig grunder op til 7.5 m., og er derefter jevnt af- tagende vand lige til land. Kirkevaagen er derhos ganske aaben. I Ramslandsvaag er en ankerplads med l5 m. vand i den lille bugt nedenfor Ytre Ramslands huse. Indseilingen er noget uren. Lindesnes halvø har paa sydøstsiden en mængde smaa holmer og skjær, Hillegarnene og Vaageholmerne. Mellem den østre NesoddP og gaarden Øvre Vaage er et par smaa stoppepladse for 2.5—-3 m- dybtgaaende fartøier; ingen af disse havne kan rumme mere end høist et par fartøier ad gangen, og indseilingen er vanskelig. Ingen af de her nævnte fjerde gaar mere end høist 3.5 km. ind i landet, fra det mest fremspringende nes paa fastlandet at regne. De omgives ofte af steile fjelde eller er udgrundede, saa man ikke finder bekvem landingsplads, og kun faa steder er land- sætning mulig.
