Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/348

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AAsP:HA1. HEHR[—:n. 337 vei i nordvestlig retning til foden af Felskleven, hvorfra fort- sættes med rodelagt ridevei gjennem den saakaldte Vesterdal (Ljosnas dalføre) til Breilandsosen (kfr. afsnittet om rideveie). Parcellen Underberg-Felsklev har en bredde af 3.2 m., største stigning l:9 og længde l.4 km. I Vesterdalen er desuden under oparbeidelse og skal i 1903 være fuldført en isoleret Veistump fra Vei-uren til Sandneskleven paa østre side af Breilandsvatu, ca. 13 km. fra Kirkebygden. Veien, der foreløbig kun er af betydning for opsidderne paa gaarden Breiland, oparbeides med største stigning l: 10 og bredde 3.2 m. med delvis indskrænkning til 2.6 m. “ Den er med tiden tænkt sat i forbindelse med bygdevei nr. 3 og muligens forlænget nordover lige til Ljoslandsvatn; paa grund af dalens sparsomme bebyggelse tør dog den fulde virkeliggjørelse af denne plan have lange udsigter. Pareellen Veruren-Sandneskleven har en længde af l.4 km. Den samlede længde af Aaseral herreds rodelagte kjøreveie bliver saaledes 25.5 km. Andre kjørbare veie. 0rdentlige kjørbare gaardveie har i Aaseral hidtil saagodtsom ikke forekommet, idet de gaarde, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af rodelagt vei, har nøiet sig med slæde— eller rideveie. Efterat interessen for bedre frem- komstmidler i det hele taget er vaagnet, og kommunen i et enkelt tilfælde har ydet bidrag til et privat veianlæg i Logna- dalen, turde dog heri maaske fremtidig ske nogen forandring En del af befolkningen bor forøvrigt saa spredt i afdale og paa heier, at de med hensyn til kommunikationer altid vil forblive uheldig stillet. Rideveie. 1. Rodelagte rideveie. Af saadanne findes for tiden kun en fortsættelse af bygdevei nr. 3 gjennem Vesterdalen til søndre ende af Bo-eilandsvatn, 8.4 km. lang. Op gjennem Felskleven (1.3 km.) er i 1874 af hensyn til den transport af hø og ved, der om vinteren foregaar fra Vesterdalen ned til Kirkebygden, oparbeidet en 2.5 m. bred kjørevei, der imidlertid er saa bakket og daarlig anlagt, at den kun vanskelig kan befares med hjulredskab; til nød kan man dog ved lav elvevandstand kjøre med kjærre lige til RøiLseland, 5 km. fra Kirkebygden. Som vintervei er derimod hele veien med undtagelse af Fels- kleven let fremkommelig. Fra B—reil(m(l nordover til Ljosland“9vatn fører kun privat ridevei. 2. Andre rideveie. Af saadanne forekommer forskjellige, der tildels danner ganske brugelige kjøreveie om vinteren, hvorhos enkelte har betydning som turistveie, f. eks. veien fra Daasvatn 1 Hornnes gjennem Fiskaadalen til Aaserals sanatorium ved Logna- 2’2 — Lister og Mandals amt II.