BJELLAND HERRED. 297 fæ, man har vinterfoder til. Til resten leies havn dels paa fjeld- beiterne i Aaseral og dels paa heiegaardene i Bjelland Paa disse, særlig paa østheiegaardene Roland, Valebrokken, Eivenstad, Koland og ødegaar(l, er— hjemmehavnene gode og mere end tilstrækkelige. Til de nævnte gaarde ligger ogsaa en del heieslaatter. Husdyrhold samt fjærkræ i Bjelland herredi1900: Heste . . 123 Storfæ . . . 836 Faar . . 393 Gjeter . . . l Svin . . 49 Høne . . 54 l
- ZEnder . 4
Biku ber .......... 2 For-længere tid siden var airshireracen meget udbredt. Man skilte sig dog snart fra den og skaffede sig efterhaanden kjør af lyngdalsracen eller telemarksracen. Kvæget er mest en blanding af disse to sidste racer; te1emarksra(—en er dog almindeligst. Der sælges kun faa husdyr. Der kjøbes heste for bygdens forsyning. . Faareholdet er aftaget meget, men svineholdet er tiltaget. Der sælges lidet kjed og flesk. Melkeproduktionen er tiltaget noget, men Salg af melk er af liden betydning. Der sælges meget smør, men lidet Ost og uld. I Bjelland er der intet meieri. Skogen er i det hele taget svært væksterlig. De skog- dannende træer er gran, furu, birk og asp. Desuden vokser ener, or, heg, lind, hassel, løn, alm, ask, barlind, brakald, ek og selje; lærke-træer er plantet i skog. Der er lidt ek, saavidt der er til meier. Saavel lierne i egnen omkring Mannflaavatn som dalstrøget opover indtil Bjelland kirke paa vestkanten af vasdraget er i regelen skogdækket. En mængde last har i aarenes løb været afsat fra disse skoge; paa de fleste steder er skogen nu stærkt udhugget. Fra Bjelland kirke nordover er lierne til begge sider af dalen ligeledes jevnt bevokset med skog; skogbeltet fra elveleiet til øverst oppe, hvor skogen ophører, er temmelig bredt. I strøget ligeoverfor Bjelland kirke langs Tveraaen er furu- skoge, men de er stærkt hugne. De østenfor liggende vidtstrakte heiestrækninger er blottede for skog. Ikke langt ovenfor gaardene
