Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/288

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

LAUDAL I—IERRED. 277 M yrer er der paa Vestheien, og de er af vigtighed, da de giver torv til brændsel. Til de fleste heiegaar(le er gode torvmyrer, og de benyttes til husbrug. Til mange heiegaarde er der ogsaa muldmyrer, men den tung- vindte og lange transport af kunstgjødsel gjør det vanskeligt at dyrke dem med udbytte I Laudal var i l899 l meieri med 3 arbeidere og l motor med 3 hestekræfter. 2 personer drev ved udgangen af aaret 19O0 lan dhan del efter bevilling eller handelsbrev. Det vigtigste handelsted er Laudal aktiesamlag. Laudal aktiesamlag paa Laudal begyndte sin virksom- hed l897. 0msætningen i aaret 19O0 var 28000 kr. Øislebø og Laudal landboforening (fælIes for Øislebø og Laudal) begyndte l885; dens formaal er landbonærin- gens fremme. Medlemmernes antal ved udgangen af aaret l90O var 55. Der er ingen telegraf— eller rigstelefonstation i Lau- dal, men der er privattelefon med centralStation paa Laudal Bebygning. I den søndre del af Mandalen og i Lau- dalen ligger en del af herredets gaarde, desuden er der heiegaarde 8predt overalt Heiegaardene i den nordre del er som regel smaa og fattige.— De ligger indtil 300 m. over havet. Sætre er der ikke. — Laudal herreds matrikulskyld er 254.66 mark. Laudal herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 46“ gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 5..5:3 mark. Ved udgangen af 1890 var det daværende Øislebø og Laudal herreds 94 gaardsnummere delt i 4Ol særskilt skyldsatte br11g, hvilke igjen efter opgaverne ved folketællingen i 1891 var samlet I304 selvstændig beboede brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulsky]d var 2.1O mark. Af disse 304 brug var i Øislebø 152 brug, hvis gjennem- 8Uîflige størrelse efter deres matrikulskyld var 2.54 mark, ogi Laudal var de andre l52 brug, hvis gjennemsnitlige størrelse 0fl*0I’ deres matrikulskyld var 1.67 mark.