Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

18 1.1sTEB 0G MAN1)A1‘s A1æ1T. Byens historie i disse krigsaar og i kapertiden er tidligere omtalt under amtets almindelige historie (bind I, pag. 628—3O). Fra 1812 blev tiderne værre; pengene tabte sin værdi ved den store statsfallit, alle handelsspekulationer blev farlige, byen var overfyldt af indflyttede, som nu var uden virksomhed og for- tjeneste, og omkring 20—aarene gik det ene større hus efter det andet fallit. Formuerne var i det store og hele i aftagende, og derom bar byens udseende vidnesbyrd. Man vadede i sand i de fleste gader, veiene paa byens territorium var miserable, husene i byen forfaldne, og det berettes, at i 1842 var næsten hvert eneste hus i samme tilstand som i 18—14, kun med den forskjel, som tiden havde bevirket, næsten ethvert med samme fa-rve, kun afbleget, det var en sjeldenhed, at der var sat en kost paa noget. Husene var faldne saa i værdi, at det ansaaes for en plage at eie dem, og de gav ikke længer sikkerhed for de i dem udsatte faste penge. Kristiansand har fra sin første tid drevet skibsbyggeri og skibsreparationer. Stedets fordelagtige beliggenhed og den lethed, hvormed havarerede skibe kunde ty ind, bekvemhed for anlæg af værfter og tilgangen paa furu— og eketømmer befordrede denne bedrift Reparation af havarerede fartøier var en tid lang en hoved- næringsvei. I den for skibsfarten fordelagtige tid byggedes og kjøbtes skibe, og der dreves en indbringende fart. Senere gav skibsfarten med seilskibe mindre udbytte, og alt skibsbyggeri op- l1ørte, eftersom seil— og træskibe veg pladsen for jern— og damp- skibe. Imidlertid gav dampskibsfartens udvikling anledning til, at handelen atter tog et opsving, og udenlandstrafiken paa Kristian- sand har ogsaa tiltaget. Aarsagen hertil er atter væsentlig byens beliggenhed. Som medvirkende aarsager nævnes forbedringer af byens havn, idet der er opført brugba-re udstikkerbrygger, forbundne ved tverkaier, saa færdselen kan foregaa frit mellem byen og havnepladsen, og dampskibene kan nu lægge lige til brygger og kaier og bekvemt faa losset sine varer. Fra Setesdalsbauens hovedstation fører sidespor ned til bryg- gerne, saa jernbanevognene kan komme lige til skibssiden. Dampskibene, som gik paa udlandet, maatte tidligere ankre op paa havnen, og Varerne blev fra skibene losset i pramme, og varer til udlandet maatte ogsaa føres ud til skibene. Passagerne blev ført til og fra borde i færgebaade. Der var rigtignok 2 udstikkerbrygger, men de var smale med liden bæreevne og gjorde alene nytte for lokaltrafiken. Kristiansand har havt flere betydelige ildebrande; den store