HOLME HERRED. 2ð3 For-holdsvis bedst havde lerkarrene modstaaet ødelæggelsen, men ogsaa disse var saa skjøre, at kun faa af dem kunde optages i hel tilstand. Havde usagkyndige folk havt adgang til at udgrave disse hauge, kan man med absolut sikkerhed sige, at de viden- skabelige resultater af udgravningen vilde have været lig nul, medens man derimod nu med bestemthed kan konstatere grav- godsets alder; gravene maa nemlig henføres til det 6te aarhundrede efter Kristus. For et usagkyndigt øie vilde det hele grav-gods taget sig ud som jernrust og bronceoxyd, og man vilde sikkert ikke gjort sig den umage at bevare dette tilsyneladende værdiløse skrab, som derimod nu har givet god oplysning om gravskikke og forhold forresten paa denne tid. Fra ældre jernalder haves. desuden blandt andet fund fra Skagestad, Fuskeland, Valands“moen, guldfund fra Mo)een og Møl samt et rigt fund fra I—Iolmegaard. Fra yngre jernalder kan nævnes fund fra Greipsland, Om-e Noding og Røiseland. Gravhauge er der paa mange steder: paa I—Iolmegaard flere gravhauge, paa Fuskeland adskillige gravhauge, paa Fodnebø og paa Valand en mængde gravhauge, paa Langeland, paa Holmeslaud, paa Bjelland, paa Kolslad, paa Nedre Møls grund og paa en lyngmo under gaarden Nedre Stoveland er 15 gravhauge. Under Fodnebø præstegaard er et jordstykke, som kaldes Klostret Paa Dame-6eld ved Nordre Aa-s“vatn træffes navnet Dane.faldet, hvor sagnet fortæller om et stort nederlag, som fra kysten kommende mænd skal have lidt her. Navnet peger hen paa, at det maa have været dansker, men i nærheden er en sump, kaldet Svenske- Iýæret, hvor de faldne skal være begravne. Holm omtaler («Topografisk Journal», hefte II, side 62) et gammelt sagn og en vise om to brødre, Bukkebjørn og Ek-esten, som eiede Holmegaard og Fuskelan(l, og som i drukkenskab dræbte hverandre, hvorefter begge gaarde faldt til kongen. Til sagnet slutter sig følgende begyndelsesvers af en lokal vise om dette sagn (meddelt af bankdirektør IZOZDl()SZ(l)l(Z): Elvestein aa Bukkehein dei va brøann baae; dei aatte Holum aa Fuskela11d: saa illa dei de førsaae. Endnu i 7O—aarenei forrige aarhundrede var der enkelte, som skulde kunne flere vers af denne vise. De to personnavne tilhører ikke oprindelig dette sagn, men ør overført fra en gammel norsk kjæmpevise om Rosiner haa-maml, 80m fuldstændig nu kun gjenfindes i Danmark og paa Færøerne; den danske formning stammer fra Norge, skjønt der nu tildags
