KRISTIANSAND BY. 17
- tab, men ogsaa tildels uventede indtægter, og under licensefarten
havde byen ogsaa en god tid; i de femten aar 1801 til 1815 steg byens folkemængde fra 4 844 til 7 190 indbyggere. Kristiansands gyldne tid var fra 1809—1812. N. lVergeland, som boede i Kristiansand paa denne tid, skriver: «I aaret 1752 havde byen 601 huse 596 » -— 1759 —-»— — l781 —»— 592 » -— 1788 4—»—— 5O0 » — I796 —»— 656 » ’ I aaret 1806 var antallet omtrent det samme. Hvad over halvhundrede aars fred ikke kunde udrette til stadens forøgelse, det udrettede nogle aars ufred. Allerede 1808 var antallet paa husene 700. I 1807—08 blev altsaa 44 byg- gede. I 1810 var antallet vokset til 755, l811 stod 31 nye huse under arbeide, saa antallet for nærværende beløber sig til henved 80O nye bebyggede grunde. Men det maa anmærkes, at den største del af de ny opførte boliger er smaa, ja snart ikke andet end hytteri Østerbyen. Uagtet man i de sidste 4 aar har revet ned og bygget op, udbedret og forøget med saadan iver, munterhed og anstren- gelse, at tilskueren snart skulde tro sig som en from Æneas vidne til et Carthagos opreisning, saa vil det dog ikke fylde noget i disse lange tomter, og Kristiansand er langt fra endnu ikke blevet til, hvad det kunde være, og hvad det tør haabes. det engang i tiden vil blive. Byens kvarterer kan rumme ialt 1 014 or- dentlige gaarde paa 60 fods længde. Var nu disse alle paa 3 etager og dobbelte, og rummede hver 3 til 4 familier, hver paa 10 personer, saa kunde byen modtage 30—40000 indbyggere. Men der er kun lange udsigter til, at Kristiansand skal naa sit høieste. Byggesygen begynder allerede at svækkes betydelig, og det kan ikke andet være, da baade arbeiderne og materialierne bliver kostbarere aar for aar, og ligesom man af de gamle konger fik tomt at bygge paa for intet, af magistraten siden for en bagatel, og kort før krigen af private for 4 sk. kvadratfoden, saa koster nu derimod en kvadratfod jord 2—-3 rigsort og mere. Forholdsmæssig hertil er husene uagtet det stærke byggeri stegne i pris, saa et maadeligt vaaningshus, fordum betalt med 600 rdlr., er nu 6000 værd. Aarsagen til denne pludselige byggelyst og husprisernes saa anselige forhøielse er, som man let begriber, den pludselige tilstrømmen af fremmede, af militære, af kongelige betjente og andre, som alle vil have rum, og som man vanskelig kan rnmme, samt velstandens forøge1se i almindelighed.» 2 — Lister og Mandals amt II.
