MANDAL LADESTED.. — 235 Der betaltes for hummer af over 8 tommers længde 2 skil- ling for stykket. Hollænderne kom med sine «hummerbysser», der var indrettede paa at føre hummeren levende til Holland. Kun undtagelsesvis udførtes hummer af Mandals beboere selv. Ogsaa andre varers udførsel foregik mest ved fremmede skibe. l)e danske kom med korn og tog trælast ti1bage, hollænderne hentede mest selv bjælker og graasten til digebygning. Stedets egne skibe gik fornemmelig med trælast til England og Nordfrankrig, tildels ogsaa til Holland. Udførselen af raget laks gik overveiende til Danmark, delvis til Holland, med Man- dals skibe. Silden kom næsten hvert aar visse tider til havnen og paa fjorden ved Mandal; men hverken borger eller bonde lagde vind derpaa. Oplandsbygderne var ude af stand til at forsyne byen med kornvarer og kunde ikke engang bestride sit eget forbrug. Det var Mandals borgere forbudt at sælge korn til bønderne, og disse pleiede ved de danske skibes ankomst at gjøre indkjøb, naar de havde rede penge; naar dette ikke var tilfældet, fik de det for- nødne af kjøbmændenes forsyninger, mod at disse fik ret til træ- last i bonde-rnes skoge. Kornindførselen var for de 8 aar fra 1764—1771: 1v64 118571Zs tønde 1765 S ä32lZ.—: 1v66 S 0638Z; 1—rev å 658 1?68 V 869lZ‘4 1v69 6 6381Z2 1?vo B 7991Z; 1771 å 679’f4 Andre indførselsvarer var brændevin og tobak., Hvorledes det gik tilbage med forretningerne i Mandal i aarene ]807—-1814 er omtalt tidligere under beretningen om stedets fortid. Af vigtighed for Mandal var i det 18de aarhundrede repara- tion og forsyning af skadeli(lte fremmede skibe. Allerede Tørris Chr-isfensen anlagde Værft og pakhuse i Kleven, og senere udvi(ledes virksomheden saaledes, at der omkring 178O var 3 større anlæg i Kleven. Rebslagervirksomheden stod i nær sa-mmenhæng med havari- bedriften. I 1767 blev paa elvens vestside anlagt en reberbane. Virksomheden tog større omfang. Skibsbyggeri dreves, men de her byggede skibe var hverken
