Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/231

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

22O 1‘ISTEH os MANDALS AMT. ogsaa faste krogskabe. Husene var delte i flere rum og hos rige familier næsten altid i to etager. Blandt værelserne fandtes altid hos velstaaende folk en eller to store stuer. Til et fuldstændigt borgerhus hørte ogsaa et bryggerhus i en særskilt bygning, under- tiden forbundet med en sjøbod og et saakaldt sædekammer, frem- deles stubod eller stolpebod, et fæhus og en have. I et af de rigeste huse i Mandal fandtes 1701 ovn kun i ét værelse, nemlig i «den store stue». I to af husets øvrige værelser fandtes derimod skorstene, og om de øvrige rum eller kammere siges, at de var «uden nogen videre indretning». Den livlige forbindelse med Holland havde givet rigmanden smag for luksus, og der har i og omkring Mandal været en rig- dom af mobilier af det forskjelligste slags fra det 17de aarhun- drede, tydeligvis mest af hollandsk oprindelse og ofte af kunst- industriel værdi. I den rige borgermands stue stod henimod det ene hjørne et langt udtræksbord. Dette bord var som oftest rigt udstyret med ornamenter og tildels forarbeidet af forskjellige finere udenlandske træsorter. I hjørnet ved bordet stod et smalt skab eller et hjørneskab, hvori væsentlig opbevaredes husets drikkekar, der baade var af sø1v og stentøi. Ved den bordende, som stod nærmest dette skab, havde husfaderen sit høisæde paa bænken ved siden af skabet, hvorved han havde let for at frem- tage fra sit sæde drikkekar1—ene i skabet. Ved den ene langside af bordet var der anledning til at sidde paa vægbænken eller kistebænken; men foran bordets modsatte langside stod i regelen en lang «foldebænk», der kunde benyttes til sæde baade mod bordet og mod stuen. Stuen var desuden forsynet med et stort skab til forskjelligt brug; fremdeles savnedes aldrig den store ud- styrskiste, der sædvanlig var ligesaa rigt udstyret med kunstnerisk udførte træskjærerarbeider udvendig, som dens indhold var værdi- fuldt, bestaaende af linned, dækketøi og tildels finere klædnings- stykker for damer. Paa Væggen var anbragt den saakaldte tavlet, en mindre og fint udskaaren hylde med 2 a 3 rum, bestemt til plads for finere sten— og glastøi. Langs loftranden var gjerne væggene dekorerede med fade og tallerkener, for det meste af stentøi. Antallet af stole i stuen var i regelen ikke stort, men de var til gjengjæld ofte rigt udstyrede og kostbare. Det er sandsynligt, at husherrens og husfruens Seng ogsaa havde sin plads i selve stuen. Stueure Var i den tid yderst sjeldne. Rigest af alt husets udstyr var vistnok dets samling af sølvtøi, især bestaaende af større og mindre øl— og vinkruse af fint arbeide. De mange sølvsager fra Sgr. Tørris’s hus, som lige til den sidste tid har været at finde spredt omkring i omegnens familier, tyder paa en umaadelig righoldighed af denne gren af hans hnsgeraad.