Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/201

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

190 I.1STER 0G MAN1)A1.S AMT. Stenaldersfundene bestaar af en stenøks funden paa Ti-y og en spydspids af Hint fra Kalsnes. Broncealdersfundet er fra Lun(le. I en rund haug fandt man et hellekammer, omhyggelig bygget og tættet med smaastene. Midt i kammeret fandtes fragment af en broncedolk med 2, maaske oprindelig 3 nagler. Ellers fandtes efter sigende kun brændte benstumper. Af ældre jernalders fund kan nævnes et fra Rosseland, som indeholdt en hel del perler af rav, glas etc.; de to andre fund fra denne tid er fra Lom og Naadel(m(l. Af yngre jernalders fund er de to fra— Lære og det tredje fra Lunde Paa Søgne pr(estegaards marker var efter Kraft i 1838 flere kjæ1npehauge og en 6V2 fod høi og 2V2 fod bred bautasten med en forslidt runeindskrift. Denne er omtalt før (bind I, pag. 591). En anden bautasten af omtrent 2 alens høide, men uden runer, er omtalt fra den nærliggende gaard Stausland og kaldtes « Stavangerstenen » . “ I gaarden Songvigs udmark ved en bugt af sjøen er eller var en samling af l3 større og mindre runde hauge, og et stykke fra disse paa gaarden Eigs grund er en langagtig haug af 4O skridts længde og 1O skridts bredde paa midten. Paa gaarden Klepland, V2 mil derfra, er en lignende haug med en et par alen høi sten. Begge kaldes «Trælhaugene». Fra gaarden Horfemo i Greipstad omtaler Kraft l5 gravhauge, af hvilke den største er 2O alen lang og 11 alen bred i hver ende, samt 3 alen høi. En større haug paa gaarden (åjær(elsfad er —l1 alen lang, 16 alen bred i den nordvestre og 11 alen i den sy(løstre ende samt 8 alen høi. “ Paa gaarden Hagen og høiere op i dalen paa en mo under gaarden A—uglan(l har der været adskillige hauge, hvoraf dog flere er udjevnede; paa gaarden Sf()kkelan(l findes 2 noget forstyrrede hauge, en paa hver side af veien. Sø gne kirke har korsform, er opført paa gaarden Lunde i 1861 med 75O siddepladse. Sygnu kirkja var Søgne kapelkirkes gamle navn. Egen præst er nævnt i l344. Præstegjeldet blev adskilt fra 0ddernesi l604. Søgne kirke var derefter hovedkirke, indtil i 1861 den nye hoved- kirke blev opført paa Lunde, hvorefter Søgne kirke blev redu- (“eret til kapel. Søgne kapel er en langkirke af tømmer, opført paa gaarden Søgne i 1604, med 350 siddepladse. Kirkens kjælder er næsten fuld af gamle ligkister. Holm kalder i sin beskrivelse Kabelø(*n for Kapeløen og siger, at den har sit navn af et kapel, hvoraf endnu sees levninger.