Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/188

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SØGNE HEllRED. I77 Skogen vokser paa enkelte steder meget godt, særlig ek, furu og birk. Gran forekommer kun i ringe mængde. Øerne er nøgne. Fjeldene og de uopdyrkede dele er be- voksede med taalel.ig væksterlig skog, sparsomt nærmest kysten. Greipstad sogn bestaar hovedsagelig af det til begge sider af Sogndalselven i nordlig retning løbende dalføre, Sogn(lalen, medens hovedsognet væsentlig er de af havet begrændsede lands- dele, egnen omkring Søgne kirke, Søgnebygden kaldet, samt de fra Søgnebroen henad Lunde kirke liggende flade mostrækninger, der til begge sider er omgivet af lave aasor. — Selve Søgnedalen omgives af lave aaser. De mellem Søgne- elven og Tronstadvatn paa østsiden af dalen liggende aasrygge er for størsteparten bevoksede med furuskog. Store dele af disse ikke ubetydelige vidder har før været gjenstand for Salg til ud- hugst ned til de laveste dimensioner, og hvor da beliggenheden har været ubeskyttet mod vind og storm, har den nøgne klippe- grund eller lyngbevoksede vidder taget skogens plads; dette gjæl- der da hovedsagelig de søndenfor Greipstad kirke liggende dele af dalsiden, medens høiere oppe i landet endnu findes nogen skog, skjønt der ogsaa her er afskogede aabninger. De skyggefuldere med rigere jord forsynede smaadale op- tages af ekeskog; furuen er fornemmelig henvist til de mellem dalene liggende høiere dele. Aaserne hinsides vasdraget har i regelen kun spredtstaaende, lidet væksterlig furuskog, ligesom hele aaslier er blotlagte ved stærk hugst. Den velskjøttede skog er af ringe udstrækning sa-mmenholdt med det store, med uvæksterlig kratskog forsynede skogareal. Selve Søgnebyg(len er noksaa godt forsynet med skog. Ved Søgneelvens udløb lige ude ved havkanten vokser endog furuskog: dette er dog“ en undtagelse fra den almindelige regel, thi den øvrige kyststrækning herfra vestover er kun besat med spredt- staaende løvskog. Længer ind i landet eller ovenfor Bergsvatn eller Donevatn tiltager atter naaleskogen i udbredelse; den er dog heller ikke her synderlig væksterlig. I nordlig retning fra Søgne kirke eller i egnen mellem denne, Rosselandsvatn og Søgneelven er god skog. Landet optages væsentlig af lave fjelde eller aasrygge, mellem hvilke større og mindre tver- dale bugter sig i alle retninger, og i disse sidste er det den meste 8k0g ligger; det er her væsentlig ek og furu i blanding. Ytre Sogudal eller strøget fra Søgnebroen henimod Lunde kirke har lidet skog. De i dalbunden liggende flade mostrækninger er for en stor del opdyrkede. Høiderne saavel i retning ud imod havet som paa nordkanten af dalen er kun delvis skogdækket, og der (?I’ neppe tilstrækkelig skog til egnens egen forsyning med trævirke. M — Lister og Mandals amt II.