170 LISTER os MANDALS AMT. I—Ierø . . . 0.4 km.? Lyngholm . . O.1 » Kjømsø . . . 0.2 » Langø . . . . O.1 » 251 smaaøer .... . 3.0 » Sam1et areal af øer . . 9.1 km.2 Søgne herred har som nævnt en hovedda1; det er et kyst- herred med skjærgaard og mindre fjorde. Længer op er det gjennemskaaret af mindre dale, og her er der et stærkt kuperet heilandskab; nord1igst er der mere sammenhængende og høiere fjeldstrækninger, uden at dog landet naar nogen betydelig høide. Herredet deles fra nord til syd af Søgneelvens dalføre; den vestlige del gjennemskjæres atter af Sandnesb(ekken, der falder i Lundeelven. Landet øst for Søgnee1ven har i den nordlige del steile styrtninger mod Søgnedalen; i høiderne er der forholdsvis fladt. Dette gjælder særlig den del, som tilhører Greipstad sogn; længer mod syd i Søgne herred, er flere skar med temmelig betydelige indsjøer i bunden, som Farvatn og Rossevatn. Syd for dette sidste vand er lave aaser med mellemliggende skar og smaavande lige til kySten. I)yrket mark er der nærmest kysten samt omkring Farvatn; i Søgne herreds nordre del er der nogle heiegaarde. Toppe er det trigonometriske punkt Hesteheia, 295 m., samt Bukstmen, hvis nøgne top tjener som sjømærke. Ud imod kysten er der maalt nogle høider, saaledes øst for Søgne kapel Bruheia, 121 m., sydøst for denne ligger Svensheia, 102 m., sydøstIig for Høllen ligger Aarosveden. . Søg“eelvens dalføre er i den nordligste del af Greipstad sogn en trang fjelddal; den udvider sig ved gaardene Augland og Greip- stad kirke samt ved sydenden af Farvatn og Rosse1and, hvor der er temmelig betydelige sandmoer, dels opdyrkede, dels skog- bevoksede. Syd for gaarden Rosseland bliver atter dalen sma- lere, udvider sig igjen mellem Klepland og sjøen og danner her en temmelig betydelig, kun af enkelte mindre knauser afbrudt slette, der er sognets tættest bebyggede og mest opdyrkede del. Ved gaarden Hortemo i Greipstad er terrasser. Strækningen vest for Søgnee1ven og nord for Sandnesbækk en ligner i det hele landet øst for Søgneelven; fjeldene hæver sig ikke op til nogen betydelig høide. Stræk- ningen er næsten i hele sin længde gjennemsat af et dalføre med steile dalsider, hvis bund næsten ganske indtages af vande som Tronstadvatn.
