. øvHEBø HEHnEn. ]65 Paa gaarden H(egeland skal tidligere have været endel grav- hange, hvor der for længere tid siden fandtes nogle usæd- vanlig store menneskeben ved udgravning af en af haugene. Ageren, hvor denne haug fandtes, kaldes endnu «Røsækren». Dette er vistnok det fund, som omtales af amtmand Holm, og som synes at ber-o paa en forveksling. For kuriositetens skyld skal der anføres, hvad Holm beretter: «Førend jeg slutter dette Sogns Beskrivelse, maa jeg ikke forbigaae at melde om et Beenrad, som i 1774 blev funden i en Hej ved en Bondegaard Hegeland kaldet, som ligger paa en stor og behagelig Slette omgivet med Bjerge, hvor en Kæmpe skal have havt sit 0pholdssted, ligesom det hele Sogn efter Beretning skal have været beboet af stridbare Kæmper. Højen, hvori benævnte Beenra(l laae, var 2O Alen lang, 3 Alen breed og omtrent I1,(,2 Alen l1øj fra Jorden; da Mulden i saa mange Aar er falden sammen og sjunken ned til denne Højde; lov-rigt har Legemet ikke, som nu brugelig-t er, været nedgravet i nogen Grøft, men lagt paa den platte Jord, og siden overøst med Leermuld. 0psidderen paa denne Gaard, som tilforn havde opgravet adskillige Høje, hvoru(li var funden Leerkrukker med Kul og Aske udi, foretog sig at opgrave denne Høj, og i det han grov, kom han til Anklerne af 2de Menneskebeen, som vare af en ual- mindelig Størrelse. Dette Arbeide holdt han ved, indtil han havde gravet Jorden baade fra Laar og Læggebenene, som laae en halv Alen langt fra hinanden, og var 7 Qvarteer hver for sig lange, og saa tykke at han med begge sine Hænder neppe kunde spende om dem. Saa længe de laae i Jorden, vare de hele, men saasnart tog han ikke i dem, før de faldt i Stykker, og siden Smulnede gandske hen; men af Beenradet saa han ikke, førend han kom til Kjævebenet, som laae heelt og holdent med Tæn- derne i Veiret, og var fra Øret til Hagen en god halv Allen langt, og ligesaa bredt i Aabningen ned ved Halsen; dette faldt lige- ledes i Stykker, da han tog derpaa. Af det heele 0verhoved fandt han intet uden nogle hvide tynde Smuler af Hovedskallen, næsten som .åEggeskal, og Tænder faldne af 0vermunden, hvilke vare i Behold. — Det maal, hvorefter Manden har maalet Beenradet og ethvert Stykke især, er ikke efter Gisning eller Øjesyn, men deels efter det brugelige Alenmaal, saasom Kjævebeenet, dels efter Spande, bær og Læggebeenet, deels efter Fod, hele Beenradets Længde, der var l7 fod, men da Mandens Fod fattes en Tomme paa en halv Alen, bliver der et Qvarteers Forskjel, saa at hele Længden fra .lnklerne til Underkjæven har været henved 8 Alen; og vil
