Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/170

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

øvREBø HEnRHn. l59 besiddelse af rodskudsevne, blive staaende igjen, da den tidligere kun sjelden med fordel lod sig afsætte herfra. Med løvskog er man derfor ogsaa i regelen forsynet De almindeligst forekommende løvtræer er birk, asp og ek; birken benyttes til næver og barkflækning og veden for en del til tøndestavfabrikation. Aspen, der næsten kan siges at være den mest udbredte løvtræart eller i det mindste kommer birken i hyppighed meget nær, var før af ringe værdi; bladene og bar- ken benyttedes for en del til kreaturfoder. Den betragtedes før som et rent skogukrud, medens den nu har værdi som materiale til fyrstikfabrikationen. Eken drives saagodtsom udelukkende paa barkflækning. I egnen omkring Sange-slandsvam samt det herfra udløbende vasdrag er noksaa betydelige naaleskoge, hvoraf den langs syd- siden af vandet løbende skogli paa enkelte steder er stærkt op- blandet med ek. Skogen fortsætter opefter lien indtil de øverste dele af aaserne, der hæver sig mellem Sangeslandsbygden og Hommegaardene, medens der i egnen ovenfor sidstnævnte brug er løvskog. Hvor Sangeslandselven svingeri nordlig retning, tager en af sognets bedste furuskoge sin begyndelse; den ligger paa øst- siden af elvefaret og fortsætter parallelt med samme indtil ]‘øinings- min samt strækker sig paa den anden kant eller østover indtil henimod det paa grændsen af Vennesla liggende ]iÎjaamtn, hvor tidligere den store Dri1venesskog, hvoraf nu rester findes tilbage, stødte til. Landet søndenfor Sangeslandselven bestaar afvekslende af flade sletter samt bratte, ulændte fjeldknauser, hvor der vokser furuskog, mer eller mindre stærkt hugget. Bla(rjjeld og den herfra i vestlig retning gaaende fjeldstræk- ning er paa vestkanten bevokset med furuskog, der er væksterlig, ligesom skogbunden er gunstig for skogens foryngelse. Vestenfor det dalføre, hvori Setesdalsveien gaar, eller i syd for den saakaldte Kirkebygd er landet gjennemfuret af forsænk- ninger, skilte ved mellemliggende aaser; bunden af disse for- sænkninger optages jevnlig af smaa tjern, og aaslierne omkring er i regelen skog-klædte. Det fra Hægelandsvatn (i Øvrebø) udløbende bækkefar strø1n- mer sydlig og for-enes nede ved mundingen af Stallemo(lalen med 8øgneelven. Vandet er omgivet af skoglier; skogene er jevnt udtynde(le Og ikke synderlig væksterlige; de staar i forbindelse med Stalle- modalens skoge, der ogsaa vokser opefter lave aaslier paa begge sider af dalen. Søgenelvens dalføre adskilles atter fra Gumpedalen ved en aasryg