Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

116 LISTER OG MANDALS AMT. havt skog. Det herskende træ har været og maa vel fremdeles siges at være furu, skjønt eken forekommer næsten lige hyppig. Inden de nordlige eller til de saakaldte byskoge nærmest stø- dende dele af dette skogkompleks har furuskogen været haardt medtaget I de muldrigere forsænkninger har eken jevnlig indtaget furuens plads, en ombytning af træarterne, som man her jevnlig iagttager; grunden antages at være den, at eken bedre end furuen taaler skygge, og da den almindelig anvendte pluknings- hugst frembringer en ufuldstændig lysning eller en halvdunkel stilling af frøtræerne, har eken efter en saadan foryngelse lettere for at vinde frem end furuen. Ogsaa her udnyttes ekeskogen næsten udelukkende til flækning af bar-k, hvoraf ikke lidet aarlig afsættes. Paa grændsen imod Søgne herred eller landstrækningen mel- lem herredsgrændsen og en linje fra Storevatn i østlig retning lige ned til sjøen bestaar skogen af— furu og ek i blandingi væksterlig bestand. De længst inde i fjorden liggende øer har nogen skog; den længer ude i havkanten liggende ø Ytre Flekkerø er næsten ganske uden skog, kun omkring gaardene Mebø samt paa et par andre steder er nogle smaa skogansamlinger. Der er en beretning om ekeskogene i Oddernes fra 1631 af Halle Rosenkrants og Stme Villumsen; det heder her: Øvre Mosby, middelmaadig-t eketømmer, ung skog. Om-e og Ytre Thorse (?), middelmaadig eketømmer, ung skog (flodes til ladestedet under Odderøen). LÎ(;land, middelmaadig skog. W Øreb(ek, temmelig god skog. Øvre Stray, temmelig middelmaadig, med god skog og noget godt tømmer. Ytre Stray, middels skog (at kjøbe og fløde til ladestedet under 0dderøen, en mi1). Eg, befindes nogen ung skog (V2 mil til ladestedet). Tvende Grims gaar-de, en ringe del ung ekeskog. Øvre og Nedre Kios, nogen ung skog, ringe del tjenlig til krumtræer (l mil til ladestedet). De bedste skoggaarde er Strai, Ugland, Aurebæk, Mosl1y, Gjus- m1s, Gil, Sk-raastad, Glattetræ, Haus, G—reppestøl, MøMg, Ba-øuig, Fiskaa, Vaaje og Sødal. Der leveres’“ sagtømmer og anden større rundlast og smaa- tømmer (props og lignende.) Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer. Middel- prisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 35 øre pr. kubik:fod. Der sælges noget brændeved. Middelprisen i 1900 pr. meter-