fundet levninger af sjødyr, som er saa hyppig i lerlagene længer syd; ei heller findes ved Mjøsen terrasser i større høider end terrasserne foran sjøen, hvor den gamle damhøide var 22O m. Mjøsen synes da i den tid, dens overflade laa lavere end havet, at have været helt fyldt med is, da rester af havets beboere mangler. Landets stigning synes at have begyndt, allerede førend isbræen havde trukket sig tilbage fra Mjøsens nedre ende, ialfald er stigningen begyndt saa tidligt, at sjødyr i mængde ikke har naaet derind.
- Indentert linje
Professor W. C. Brøgger, der udførlig har diskuteret dette spørgsmaal, gjør opmærksom paa, at det ler, der anvendes ved teglværkerne ved Mjøsen nord for Minne, er overalt et stenet, blaat moræneler, saaledes ved Fjeldhoug Værk syd for Totenviken, ligesaa ved Sendstad og Mengshol teglværker ligeoverfor Gjøvik og ved Biri teglværk.
- Indentert linje
Dette moræneler er ofte fast cementeret, saa at det maa mineres ud af lertaget og knuses før bearbeidelsen. Det er fuldt af sten, oftest smaa, sjeldnere større, ofte med skuringsstriber. Mægtigheden er undertiden meget betydelig, op til maaske 20 m. Det viser i regelen ingen lag. Dette moræneler er udbredt ved Mjøsens bredder helt fra Fering til Lillehammer. Det stikker frem i vandkanten, oftere overleiet af senere udskyllet mægtig sand og grus (Gjøvik by).
- Indentert linje
Flolagt eller lagdelt, under vand afsat ler er derimod ved Mjøsen meget sjeldent undtagen ved sydenden; spor af saadant findes ved Præsterud i Furnes i høide ca. l45 m. o. h., ligesaa skal saadant ler være fundet under sand ved Dyri og Ilseng i Løiten, hvor der ogsaa for en del aar siden brændtes teglsten. Ingen af stederne er der fundet skjæl.
- Indentert linje
Terrasser afsatte af havet synes ikke at findes i Mjøsens omgivelser. Terrasserne ved den sydlige del af Mjøsen naar op til ca. 195—-200 m.; ved Eidsvold er terrassehøiden over store strækninger kun 183—188 m. o. h., hvorhos her ogsaa er en lavere terrasse af 150—175 m.s høide.
- Indentert linje
Terrasser findes længer op ved Mjøsen, f. eks. i Løiten i henimod 2OO m.s høide o. h.; i Vang er en lavere terrasse paa ca. 145 m. o. h. udpræget.
- Indentert linje
Om de ved Mjøsen liggende terrasser kan det antages, at de er afsatte i Mjøsen paa en tid, da denne sjø var opdæmmet til den høide, som angives af terrassen.
- Indentert linje
Af professor G. O. Sars er der i Mjøsen fundet marine krebsdyr og andre saakaldte «reliktformer», der antages at være sjødyr, som har formaaet at udholde forandringen fra salt til ferskt og fra koldere til varmere vand; disse dyr skulde da antyde, at Mjøsen engang har været en aaben fjord (uden isbræ).
- Indentert linje
W. C. Brøgger har søgt at svække dette argument ved at
