Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/573

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

høvlerier og vedsagerier, og dertil kommer 162 ved trævarefabriker og snedkerier. Desuden er der en fabrik for træmasse i amtet. Den største del af de an1æg, der forædler tømmeret fra amtet, ligger imidlertid ved Glommens nedre del i Akershus amt og Smaalenenes amt, saaledes paa Lil1estrømmen og omkring Fredrikstad.

Indentert linje Den meste last fra Glommens dalføre udføres over Fredrikstad og Kristiania, hvorfor nedenfor angives, hvad derfra er udført i 1901, hvorved bemærkes, at disse tal paa den ene side ikke udelukkende angiver forædlet tømmer fra Glommens vasdrag, men det meste er kommet derfra.
Indentert linje

Udførselen af trælastprodukter i l901 har været fra Fredrikstad og Kristiania: Fredrikstad. Kristin1in. m.3 m.9 Høvllast . . v . 289 804 73426 Skaaren last . . 85 626 54 846 Huggen last . . 3 845 2 515 Rund last . . 48 384 56 387 Stav . . . . 28 345 2 508 Splitved etc. . .... 52 920 534 Tilsammen 508 924 190 2l 6 I kubikmeter er efter kgl. resolution af 7de januar 1888 bestemt saaledes: 1 registerton af trælast er: Skaaren og høvlet last, ikke skaarne bjælker . . . 2.3 m.3 Huggen last .............. 2.1 P Trælast rund, hvorunder baandstager og brændeved . 1.7 1— Splitved og brænde sættes som for skaaren last . . 2.3 » Paa en registerton, som er 1O0 engelske kubikfod, kan 1astes omtrent 1.5 ton død vægt. Hedemarkens amts skogs ligger i saa stor afstand fra sjøen, at der først sildig kunde blive nogen større trælastindustri inden selve amtet. Allerede mod slutningen af middelalderen var skogens ud- hugne i de vigtigste handels— og industri1ande, iNederlandene og England, og man var henvist til de nordlige lande for at faa det nødvendige tømmer, særlig til skibsbyggeriet. Allerede Hanse- stæderne, der ved middelalderens slutning endnu beherskede Nordeuropas handel og sjøfart, hentede, hvad de behøvede af mastetømmer og spirer, tildels ogsaa planker og bord, fra de norske skoge. Hollænderne, arvingerne til Hansaens handelsvælde