KOU’I’OKEINO HERRED. 8l Om sommeren var tidligere alle ren borte fra Koutokeino. I de sidste 2—3 aar har der dog om sommeren ligget nogle finner med tilsammen ca. lOO0 ren i omegnen af Suolovuobme fjeldstue, altsaa paa grændsen mellem Koutokeino og Alten herreder. Den skog, som er i Koutokeino, er hovedsageligst birk. Desuden findes nogle vidjer-, asp og rogn samt enkelte ribsbuske. I herredets sydøstlige hjørne, paa grændsen mod Karasjok, er der noget furuskog. Det gaar sent med væksten. Af skogdannende træer er det kun birk og de omtalte teiger furuskog mod Karasjokgrændsen. I Koutokeino herred er der vanskeligheder med brændeved, da der er smaat om skog. Finnen har liden økonomisk sands, og hvor det gjælder skogen, ser han ikke længere end for dagen. Vistnok er der endnu store vidder af «skog» deroppe; men veien til den bliver lang fra kirkestedet, hvor den største fastboende befolkning holder til. Denne skog er udrøi og er ikke, hvad man andetsteds i landet forstaar ved skog. Høiden over havet og den vandsyge mark hemmer birkens vækst. Den bliver kun krat, ofte sygt og vantrevent og af liden brændeværdi. Brændtorv fin- des vel enkelte steder; men myrerne ligger frosne til langt ud paa sommeren, tælen gaar sent af marken, og det er vanskeligt at faa torven ska-aret, og end vanskeligere er det at faa den tør til vinteren. Engang har der i Koutokeino vokset ikke alene birk, men ogsaa naaleskog. Endnu er der spredte rester af furuskog, der er gaaet tilgrunde. Der vokser endnu i Koutokeino et grantræ, høit tilfjelds, bortenfor Avööe opunder Bæljaåvarres toppe. Tæt bestand af ungbirk er sjelden. Store strækninger ligger nær birkens høidegrændse over havet, og meget land ligger lige ved eller kun lidet over eller under birkegrændsen: I indsænkninger og paa mange af de lavere, flade aaser vokser birken over større vidder, hvor sjelden nogen nordmand har sat sin fod. Men disse træer er dvergagtige, ofte kun 5—6 alen høie, bredkronede og glissent stillede eller rettere fuldstændig isoleret opvoksede. Mark, bevokset med saa spredte træer, kan ikke altid kaldes skog. Men i skraaningerne omkring de dybere: vasdrag og langs disses bredder er tildels et frugt- barere jordsmon, hvor ogsaa birkeskogen, efter høiden over havet og breddegraden, maa kaldes ret trivelig. Dette er tilfælde ved Moartasj ved Koutokei11oelven, et par mil ovenfor kirkestedet og langs sidedalføret Avððejokka. Ved Moartasj findes endnu nogle faa levende furutræer og mange levninger efter forlængst for- svunden furuskog Ogsaa ved Avööejokka er der endnu levninger efter tidligere furuskog. Det er vanskeligt endog skjønsmæssig 6 — Finmarkens amt III.
