VARDø BY. 43 igjen, var mange baade af mangel paa plads trukne langt op paa landet, og der var faa og smale landiugssteder. Den ene baad stod saaledes i veien for den anden, og udsætningen medtog lang tid. Der havde under en storm været öO0 baade paa land, og kun 400 kom udi betimelig tid, resten, 2OO baade, blev for- heftet, saa en godveirsdag spildtes for dem. Disse mange forlis og tab motiverede havneaulægget ved Vardø. Den første plan for havneanlæg i Vardø fremkom i l865, og dengang og endnu adskillige aar senere var erfaringen i havnebygning her i landet liden. Udenfor de almindelige simple træ— eller murkaier i de lukkede byhavne eller farvande var kun bygget nogle smaa og enkle udhavnsanlæg (VMærdø, Ula, Nevlung- havn, Narestø, Brækneholmen og Lyngholmen). Da der bevilgedes til Vardø molo i 1875, var der ikke udført noget andet større moloanlæg, udsat for aaben havsjø, end det i l866—7O byggede havneanlæg i Utsire, Søndre og Nordre Vaag. De ældste arbeider i kystdistrikterne laa i landets sydligste dele, hvor der ikke er stor forskjel mellem flod og fjære, hvilket har stor betydning ved bygninger af havnedækninger. V ed havne- bygning i Vardø og de nordligste landsdele er desuden hensyn at tage til klima og havets paakjending og voldsomme arbeide. Det var ikke en let sag at træffe det rette, og anvendelsen af beton ved havnebygninger og klimatets virkninger paa betonen var endnu uprøvede. Vardø kirke er en korskirke af tømmer, opført I869 med 15O siddepladse. Vardø herred sogner ogsaa til Vardø kirke. Den ældste kirke paa Vardø blev, som omtalt, indviet i l307 af erkebiskop Jørund. Kirkens tilstand ved Kristian den 4des besøg paa Vardø i 1599 beskrives saaledes i Om-i.s-ius’s dagbog: é(Kirken udi byen var et lidet blokhus, kunde omtrent staa et hundrede folk udi. Under choret ligger begravet Christopher Ulfeld og Henning Falster, dog uden al gravskrift eller tavle. Udi kirken stod allehaande rim med rydske bogstaver, iblandt hvilket var dette (oversat): Herren er mig naadig. Denne kirke laa ret hos slottet.» Den gamle kirkeplads ligger et godt stykke østenfor den nuværende kirke og er nu helt bebygget med huse. Den nye kirke indviedes 1714. I 1868 omtaler N. Nicolaysen Vardø kirke: «I kirken findes et alterskab “med to fløidøre. Bunden er tredelt, og i hver afdeling staar et træbillede, omtrent 5 kvarter høit, nemlig til venstre St. Catharina med hjul og sverd, i midten Maria med Jesusbarnet med en drueklase og til høire en skjægget
