522 I—’lNMARKENS AMT. 77 m., ved Havningberg. Høider paa den sydlige, steile kyst af Syltefjord er Mun-ken, 142 m., Romsdalsbruna, 802 m., Kysttavla, 359 m., og længer mod sydvest Øvre Tavla. Østligere ind paa fjeldet ligger ()terþeld, 4l5 m., sydligere RøskaWeld, 435 m., og længer vest ]Øølrmandskjølen, 434 m., og Hestmanken, 432 m.; lidt høiere er de vestenfor liggende fjelde Morosvæigaissa, 467 m., og Morosvæ‘iskaidde, 47O m. Sandjjordelvens dal begynder paa Skibskjølens nordre afheld; den har hovedretning mod øst og nordøst. Dalbunden er her forholdsvis bred, græsgroet, men ikke synderlig benyttet som slaatteland. Dalsiderne er som regel meget steile, især i be- gyndelsen af dalen ved Skibskjølen, Hestmanken, Kjøbmands- kjølen og Røskatfjeld. De i hoveddalføret udmundende dale har baade paa nord- og sydsiden steile dalsider, som er —mosgroede, hvor de ikke er for bratte Dalbunden er i den nederste del vel l km. bred og munder ud i Ishavet straks syd for Kramviknes. I dalen er kun en enkelt finnegamme. Paa strækningen mellem Sandfjordelvens dal og Tverelvens dal er kysten steil; Storîflunakken ved Finviken er 137 m. høi. Længer ind paa vidden bliver fjeldene høiere, og her naar Langryggen 405 m. Paa grændsen mod Næsseby ligger Skibskjølen, 437 m. Tverelvens dal gaar fra sydvest mod nordøst og forener sig med Østerelvens dal, der gaar mod nord. Dalen munder ud i Persfjord, en arm af Ishavet. Ved fjordens bund er endel be- bygning. Vesterelvens dalføre gaar fra sydvest mod nordøst og munder ogsaa ud i Persfjord. Strækningen mellem Tverelvens dal og Kornag- elvens dal har dels kyst imod Ishavet og dels mod den ytre del af Varangerfjorden. Udenfor kysten ligger Vardøen med omliggende øer skilt fra fastlandet ved Bmsesundef. Her skal først nævnes de l1øider, som ligger ud imod kysten; ]—Iestmanden i Per-sfjorden naar en høide af l56 m. o. h. Ved Persfjordens østligste nes ligger Blodskytten, 105 m. Paa kysten sydlig for Vardø ligger ].)omen, ]56 m., ud imod Ishavet. Domen er et berygtet fjeld, om hvilket endnu i l768 H. Paus skriver, at der paa samme findes en stor mængde opraadnede koste, som siges at have været troldkjærringernes voiturer didhen. ’ Gjennem aarhundreder har Domen nemlig været betegnet som et af heksernes opholdssteder, hvor de til sine tider pleiede
