SYDVARANGER HEnn1::n. 51 I Langfjorden kreds strækker sig fra bunden af Langfjorden og op til grændsen Rundt om bunden af fjorden og paa det korte eid mellem fjordbunden og Langfjordvatn er de fleste bosat. Paa begge sider af Langfjordvatn har nogle faa familier slaaet sig ned.— Fra vandets øvre ende fører vei op til den store grændse- sjø Coalbmejavrre; langs denne vei og paa den norske side af vandet bor de fleste andre af indbyggerne i denne kreds. Befolkningen er kvæner og nordmænd, de første i stærk overvægt. Bebyggelsen er ny og knytter sig væsentlig til vei- anlæggene. Den norske del af befolkningen er især fra Tønset og Foldalen. Forholdet mellem de to nationaliteter som naboer har ikke altid været det bedste Det norske sprog er lidet kjendt blandt denne egne fast- boende kvænske befolkning. I de kvænske hjem er kvænsk det daglige talesprog, og de fleste af kvænerne her har ikke saa vidt kjendskab til det norske sprog, at de kan gjøre sig forstaaelige for nordmændene Den største del af den norske befolkning er kyndig i kvænsk, saa at de kan gjøre sig forstaaelige i dette sprog. Munkelvens og Neidens dalfører med Bugøfjord danner en skolekreds, der er skilt fra de andre dele af præstegjeldet. Denne egn grændser mod Finland, og her gaar, som før omtalt, færdsels- veien for den finlandske handel med Østfinmarken og for den kvænske indvandring til Varangerfjorden Inden Munkelv-—Neiden kreds er kvænerne aldeles overvei- ende. Neiden dalføre er. saa godt som udelukkende beboet af kvæner, medens kredsens faa finner mest bor ved Munkelven. Den kvænske befolkning i Neiden fastholder det kvænske sprog som talesprog. Kun faa kvæner har lidt kjendskab til norsk. Med sproget bevares de kvænske bygningsskikke, levesæt og husstel. “ Inden Bugøfjord kreds er finnerne efter antallet i overvægt; men sproglig er den kvænske nationalitet herskende. Finnerne taler her stadig kvænsk i det daglige Samkvem mellem finner og kvæner. Ogsaa opbygge1ser blandt finner holdes i det kvæn- ske sprog. Der er en noksaa livlig samhandel mellem de finlandske grændsedistrikter og Varangerfjorden Den fastboende befolkning staar i en livlig forbindelse med Finland og med stammeforvante, saaledes at kvænen kan vanske- ligere komme i en nøiere forbindelse med den norske befolkning Kor-sfjord skolekreds er strøget om Korsfjorden og Kjøfjorden; det omfatter børn, der bor dels paa fastlandet, dels paa Skogerøen. Her eri hjemmene finsk eller kvænsk talesprog; finnerne kan dog ogsaa kvænsk, som bruges i omgangen med kvænerne. Bugønes skolekreds ligger adskilt fra den øvrige del af herredet.
