Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/502

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SY1)vAHANGER HH1mEI). 489 Fra Skoltejbssen i Pasvikvasdraget og sydover er de jordstykker, der egner sig for dyrkning, beskrevne af “amtsagronom Nielsen Mellem Skoltefoss og Harefoss er der nær ])ybbakken et stykke med meget god, dog tildels vandsyg jord med frodig græsvækst og skogvækst, løvskog Noget længere op, mellem Dybbakken og Ri-S—bakken, er et godt jordstykke med jord som paa det netop omtalte stykke “ Omtrent midtveis mellem begge fosser ved Oaggomýok er to smaa dale eller sænkninger, tilsammen med omtrent 400 )( 30O m. dyrkbar jord, her dog tildels grund og paa sand. Den dyrkbare jord mellem Skolte— og Harefossen anslaaes til ca. 0.57 km.2 Ovenfor Harefoss ved Klostervatn med Næverskrukbugt ligger Kobber-vik, og her i nærheden er paa Næverskrukbugtens nordside nogle mindre, dyrkbare jordstykker, 4OO X 300 m. Mellem Næverskrukbugten og Holmfossen er ved Hvalneset noget dyrkbar jord af mindre god beskaffenhed, grund og skrind sandblandet muldjord. Oa. 2 km. ovenfor Holmfossen ved Statenslien er en meget god, dyrkbar jordstrækning, ca. 2 km. langs vandet. Her er vakker løv-skog, jevn heldning mod vandet og god, tildels ud- mærket jord, hovedsagelig muldjord paa ler. Bunden er dog omtrent overalt vandsyg, tildels meget fugtig, og kræver af- grøftning. Ovenfor Statenslien, mellem denne og Bjørnsun(l, ligger 2 a 3 mindre jordstykker, der egner sig for dyrkning, med jord som i Statenslien. Strækuingen mellem Bjørnsund og pladsen Bjørkholtet ovenfor Svanvik, hvor den øverste opsidder paa norsk grund ved Pasvikvasdraget bor, er for størstedelen udmaalt og optaget, idet her bor flere familier, dels nordmænd og dels kvæner. Her findes to mindre jordstykker uopn1aalte, antagelig tilsammen ca. 3OO )( 40O m. meget god jord med frodig græs— og løvskogvækst. Ca. 4 km. ovenfor Svanvik bor den sidste opsidder paa norsk grund, og ovenfor tilhører al jord staten. Mellem dette sted og Nedre Mennikaj’oss, en strækning af antagelig ca. 8 km. langs vasdraget og med en gjennemsnitsdybde ind mod aasen i nordvest af ca. l.5 km., ligger et betydeligt stykke land, der vel for størstedelen maa siges at være dyrkbart. Langs vasdraget er smalere og bredere, med vakker løvskog bevoksede strækninger, med meget god, muldrig jord, og saa mellem denne smalere landstrimmel og aasen en eneste myr, kun afbrudt ved de bielve og bække, der fra aasen gjennemskjærer den og falder ud i vasdraget. Langs disse bielve findes ligeledes løvskog. Myrerne er for størstedelen høie, bevoksede med dvergbirk og