Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/499

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

486 F1NMAHHENS As1T. Kjørene er 1inmarkskjør, maaske med indblanding af rus- siske kjør. I Bugøfjord er der store russiske kjør, før rene, nu halvblods. Russekjør spiser to gange saa meget som almin- delige finmarkske kjør. Hestene kjøbes. I Bugøfjord faar de heste fra Finland; der er enkelte fjord.heste. O I 19OO fandtes 2 4—hjulede og 2—spændte arbeidsvogne; 1 —L—hjulet og l-spændt arbeidsvogn og 26 2—hjulede arbeids- kjærrer. I mange aar efter veiens anlæg mellem Strand og Svanvik var endnu hestehold temmelig sjeldent i denne egn; man brugte tildels endnu tri1lebøren til at fragte sine varer paa dette vei- stykke. Nu har alle norske og 11ere kvæner hest, og hele som- meren igjennem foregaar livlig trafik langs landeveien med hest og kjærre. Sauerne er blandede med cheviot. Finnesauerne er smaa. Gjeter har man ikke lov at holde i herredet. For at skaffe foder til kreaturerne samler de mos om høsten paa fjeldene, ofte langt borte. Den lægges sammen i bunker paa fjeldet og fryser sammen. Saa hentes den i slæder, der trækkes af ren, og kjøres den sammen i 6O—l20 læs, og disse lægges i store hobe. Mosen koges i store tranpander paa 1 til lIZ2 tø11de, indmuret i fast mur; der kogeS to gange om dagen. Ogsaa fiskehoveder og tildels taug benyttes, naar de ikke har mose. Tildels koger de ogsaa foderet. Hertil medgaar meget arbeide, megen kjørsel og meget ved. Til 3 kjør bruges 80—-90, op til 2OO renlæs ved med IZ‘10 favn i læsset De vilde ofte staa sig meget bedre paa at holde l ko end 3. Kjørene Staar borte hele vinteren; de melker ikke mere end l og Vi liter. straks de har kalvet. Melken er tynd og giver lidet flø(1e. Til at holde liv i de 3 kjør har 4 mennesker arbeide hele vinteren igjennem. Hos enkelte gaardbrugere er der velstelte fjøs; men langs kysten er fjøsstellet daarligt, og afkast11ingen er meget liden. Amtsagronom Nielsen har undersøgt og beskrevet de stræk- ninger af Sydvaranger herred, so111 eies af Sta-ten, og som kan antages at være dyrkbare De 2 a 3 nederste km. af G’—r(Pn(lse-.Iakobselve12s dalføre har tør, skarp sandjord; her er endog enkelte flyvesandbanker. Læn- gere op bliver jordsmonnet bedre, mere og mindre ler— og muld- blandet sandjord med 1111dergrund af ler. Her begynder ogsaa skog at vise sig, og denne tiltager 01)OVO1’. Omtrent al jord paa norsk side af elven, fra dennes udløb indtil 8 km. ovenfor, er udmaalt og optaget Ovenfor den saa-