Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/492

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SYDVARANGER HERRED. 1(111.Z m. O. 11. Følvatn . . . 2. Spurvtjern, østre 1. 102 Spurvtjern, vestre . . . O. Veiskjelvatn . . O. Langvatn . . . O. Spurvvatn . . 2 Del af PasVikelv 8. Ørenvatn . . . O.6 l25 Iver Madviksvatn l.O Myggevatn . . d. Jungvatn . . O. Kuosinva-tn . 1.8 12 6 Gravsjø . . O.7 144 Ørretvatn . . . 2 21 Navarelv, østre . O. Navarelv, vestre O. I)jupvatn, nordre O. Djupvatn, største 1. Langvatn . . . 3 Langvatn, lille . O. Skjulvatn . . . 2. 166 Reinsjø . . 1. F osstjern . . O. Holmsjø . 1. 169 Sandvat11 . . O. Korpvatn . . . 1. Haukdalsvatn, vestre . . O Viksjø .... l . Skar-vatn . ..... O.5 Hundvatn . . . O. -l-79 Grændser-andene mod Rusland og deres størrelse er før an- givet (bind I, pag. 326 og 327). Coalbmcîjavrre lægger sig oftest sidst i november, undertiden noget før. Isen gaar op sidst i mai. Ved Öoalbmejavrre gaar sneen sidst i mai og i juni. Under- tiden er der vinter allerede ved Michaeli. Alle Sydvarangers tre store vasdrag, NeúZenelven, Pasvikelven og .]akobselven, er gode lakseelve. Neidenelv har i den senere tid været bortforpagtet til eng- lændere; tidligere dreves lakseflsket i fællesskab af alle dalens beboere nedenfor Skoltefossen med stængsel og slæbenot, vistnok til stor skade for laksebestanden. Nu driver mændene laksefiske ude i fjorden og deltager forøvrigt i de almindelige fiskerieri Finmarken