Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/481

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

468 FINMARKENs AM’r. 3(lll m., Førstee-asheia, 338 m., ()ksef)“eld, trigonon1etrisk punkt, 312 m., .Ramþeld, trigonometrisk punkt, 272 m., og Svanefjeldef, 247 m. De to sidste fjelde falder brat østover mod Klokker- elvens dalføre. Denne strækning, vestligst i Sydvaranger, vest for Klokker- elvens dal, har en hel del forsænkninger, hvis vasdrag strømmer imod syd. De vigtigste af disse forsænkninger er Gallokelvens med dens bie1ves, hvilken elv falder ud i Neidenelven. Strøget langs grændsen mellem Guöllebastemjavrre og Nei- de11elven indtages hovedsagelig af fjeldstrækningen Stuoragædge- njunes, hvis milevide, lave skraaninger i regelen kun er bevoksede med renmos. I)er er endel birkeskog og birkekrat i forsænkningerne nord- lig for Neidenelven langs Blautmyrelven og Førstevaselven lige- som vestlig for Korgaasen nær rigsgrændsen, og saa er der svære myrer, men det meste er øde laud. Paa Bugøfjords nordside er den høieste top Bugøn(1s:Zjeld, tri- gonometrisk punkt, 461 m., og sydvest for denne Haukberget, tri- gonometrisk punkt, 306 m. Haukelvens dalføre gaar fra Bugøfjords indre del nordlig til grændsen mod Næsseby og ind i dette herred; der er lidt birke- skog i dalen. Strækningen øst for Klokkerelvens dalføre er i det hele et lavt fje1d1and, hvis overflade optages af a-aser, store vande, tjern og tildels myr-er. Toppe her er: Norskel1Zf)eld, trigonometrisk punkt, Bruds- -0’eld, 228 m., Sakariasfleld, 249 m., Kilberget, 217 m., Simlef3eld, 22O m., Konejjeld, l47 m., ’og Brasjjeld, ti-igonometrisk punkt, 45O m., som er det høieste fjeld i denne strækning, Vogn“fford- .ZjPZdene, Sandbugtt-ind, 340 m., og Vaggetind, 226 m. Den nordlige del er meget høiere end den søndre del. Klokkerel1—ens dal strækker sig opover fra Bugøfjordens b1md sydover lige til Neidenelv; den har i hele sin længde svære myrer, og dalsiderne er i den søndre del bevokset med birkeskog, men i den nordre del er der mos og græs Der er nogen bebygning i dalens nederste del. Nei(Ierzel::ens dalføre gaar fra F inlands grændse fra vest til øst; det er skogbevokset og bebygget i den nedre del. Neidendalføret er et aabent, bredt dalføre, begrændset af lave aasrækker. Her bor, foruden skoltefinner, væsentlig kvæner, hvis gaarde allerede mange steder er komne over nybygget-s første stadium. Der avles ikke saa lidet poteter; paa enkelte steder er der 11æpeagre, men hovednæringsveien er fædrift og fiske-ri.